Kronprinsparret skænker 500.000 kroner til torturofre

Dignity - Dansk Institut Mod Tortur modtog lørdag aften Kronprinsparrets Sociale Pris.

Lørdag aften uddelte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary for trettende gang Kronprinsparrets Priser.

Modtageren af en af aftenens hovedpriser, Kronprinsparrets Sociale Pris, tilfaldt i år organisationen Dignity - Dansk Institut Mod Tortur.

Prisen uddeles hvert år til en person eller organisation, der har gjort en særlig indsats på det sociale område.

Dignity arbejder med at give torturofre, der bor i Danmark, og deres familier er værdig tilværelse.

Organisationen arbejder også for at forebygge tortur på internationalt plan og indsamle ny viden om tortur og følgerne heraf.

Leder inden for sit felt

Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsen til Dignitys direktør Karin Verland, og som begrundelse for prisen lød det blandt andet:

’I over 30 år har organisationen hjulpet torturofre. Dignity er en leder inden for sit felt: En organisation, man lytter til – ikke kun i Danmark, men også internationalt. Menneskeheden har brug for organisationer som Dignity.'

'Som danskere kan vi være stolte over det uvurderlige arbejde, Dignity som dansk organisation yder i Danmark og internationalt.’

Prisen blev overrakt af Kronprins Frederik til Dignity direktør Karin Verland.

Med prisen og den kongelige hæder fulgte 500.000 kroner og et kalejdoskop af kunstneren Olafur Eliasson.

FAKTA OM KRONPRINSPARRETS PRISER 2017

  • Hvert år overrækker kronprinsparret følgende priser:

  • Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til Kronprinsparret.

  • Prisuddelingens formål er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk og grønlandsk kultur og socialt arbejde.

  • Kronprinsparrets Priser er hæderspriser og kan ikke søges. Prismodtageren udpeges af kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.

  • Kronprinsparrets Priser blev i år overrakt i Jysk Musikteater i Silkeborg lørdag den 25. november.

Facebook
Twitter