Kulturhovedstad kunne betale sig: Aarhus har tjent gode penge på investeringer

For hver gang der er brugt 100 kommunale kroner på Kulturby 2017, har kommunerne fået 140 kroner tilbage i kassen.

Indvielse og festligheder i anledning af Århus som EU-Kulturby 2017 i januar 2017. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

2017 var et betydningsfuldt år for Aarhus og resten af Region Midtjylland.

Med titlen som Europæisk Kulturhovedstad i ryggen og udsigten til øget international opmærksomhed, smed Aarhus Kommune sammen med de andre kommuner i Region Midtjylland 200 millioner kroner i kulturkassen.

Det har betydet flere kulturoplevelser i den jyske hovedstad og i regionen for både beboere og besøgende udefra. Nu viser investeringerne at have betalt sig økonomisk.

En rapport fra konsulentvirksomheden Cowi viser nemlig, at hver gang der er blevet brugt 100 kroner på kulturtilbud under Europæisk Kulturhovedstad 2017, har kommunerne fået 140 kroner igen.

Tilmed har kulturåret ifølge beregninger fra Cowi skabt, hvad der svarer til knap 2000 fuldtidsstillinger i hele Region Midtjylland. 1403 af de fuldtidsstillinger er opstået i den private sektor.

- Det har givet et pænt boost til Aarhus, men også til alle regionerne i Region Midtjylland. Det er selvfølgelig begrundet med, at der har været en del kulturarrangementer rundt i hele regionen, siger Lars Grue Jensen, seniorprojektleder i Cowi.

- Ifølge vores beregninger, er der ikke nogen, der taber på det her.

Fokus på kultur i fremtiden

Én ting er, at der kom flere nye jobs til aarhusianerne og midtjyderne i 2017. Men risikerer man ikke, at alle de mange stillinger forsvinder igen?

- Det afhænger i høj grad af, hvad Aarhus Kommune og kulturinitiativerne gør for at sætte fokus på kultur fremadrettet, forklarer Lars Grue Jensen.

- Hvis de er i stand til at etablere et momentum og en opmærksomhed omkring det, vil det fortsætte.

Borgmester i Aarhus og formand for bestyrelsen i Europæisk Kulturhovedstad 2017, Jacob Bundsgaard (S), glæder sig også over de positive tal. Han mener også, at det nu gælder om at holde fast i de positive takter.

- Opgaven nu er at føre effekterne videre, så det bliver en investering, som ikke kun her og nu betaler sig, men også skaber overskud og værdi på den lange bane, siger Jacob Bundsgaard.

Det Kongelige Teaters forestilling 'Røde Orm' på Moesgaard Museum var et af de mange kulturtilbud, som dukkede op i Aarhus i løbet af 2017. (Foto: Andreas Jebro © Det kongelige teater)

Højere ambitioner

Jacob Bundsgaard påpeger, at det særligt er servicebranchen, der har mærket vækst.

Der har været brug for ekstra hænder, både i restauranterne, cafeerne og på hotellerne.

- Den langsigtede effekt, tror jeg også, kommer til at være indenfor de her områder, siger Jacob Bundsgaard.

- Så når vi ser en række nye hotelprojekter på vej i Aarhus, så er det også en effekt, både af at byen udvikler sig, og at vi er kommet til at lyse lidt klarere på himlen, når folk skal vælge, hvor de tager på ferie. Det skal vi selvfølgelig formå at bruge nu.

Kommer vi til at opleve lige så meget kultur i Aarhus fremover, som vi gjorde under Aarhus 2017?

- Det bliver jo ikke på samme niveau. Det kan vi ikke gøre hvert år, og jeg tror også, at effekten ville mindskes af det. Men man kan sagtens forvente at få nogle fuldstændigt vidunderlige, kulturelle oplevelser. I takt med, at byens og regionens ambitioner er steget, så er de også steget på vores kulturinstitutioner, siger Jacob Bundsgaard.

Europæisk kulturhovedstad

  • EU’s ministerråd tog i 1985 første gang initiativ til at udnævne en kulturhovedstad. I 1996 havde København æren, og i 2013 blev det vedtaget, at Aarhus fik titlen i 2017.

  • Europæisk Kulturhovedstad 2017 eller Aarhus 2017 havde fra begyndelsen et budget på næsten en halv milliard kroner. Pengene kom primært fra de 19 kommuner i Region Midtjylland og fra staten.

  • Ud over at give borgerne en perlerække af kulturelle oplevelser var det også målet at øge tilstrømningen af turismen til landets næststørste by og i Region Midtjylland.

  • Målet med kulturhovedstæderne er at øge mangfoldigheden i europæisk kultur og styrke følelsen af medborgerskab blandt befolkningerne i EU's medlemslande. (Kilde: Ritzau, aarhus2017.dk)

Facebook
Twitter