Bliv mesterfotograf: Lav portrætter, der sætter spor

Stå ved din idé, brug virkeligheden som benspænd og vær åben over for dén, du fotograferer. Råd fra fotograf Per Morten Abrahamsen.

Skuespiller Jesper Christensen gennem vand. - Det var spændende, at folk pludselig var inde i et rum, hvor der var helt stille. De kan ikke se mig, men jeg kan se dem. Det er lidt voyeur. De kan ikke trække vejret, og nogle får måske klaustrofobi, fortæller Per Morten Abrahamsen. (Foto: Per Morten Abrahamsen © Per Morten Abrahamsen)

Virkeligheden bliver vredet, vendt og fortolket, når fotograf Per Morten Abrahamsen modellerer den i sine iscenesatte portrætter.

- Et portræt er ikke bare at vise, hvordan huden sidder på ansigtet og øjnene sidder i hovedet. Det er en fortælling eller en historie om et menneske, siger fotografen.

Per Morten Abrahamsen er oprindelig uddannet reklamefotograf, men slog for alvor igennem med sine iscenesatte portrætter. Her er hans råd til portrætfotografiet:

Vær åben over for, hvem personen er

Forsiden på Ud & Se, oktober 2013. (Foto: Per Morten Abrahamsen © Per Morten Abrahamsen)

- Her er Margrethe Vestager og Kristian Thulesen Dahl i mit atelier. Det er lige før, Thulesen Dahl falder. Jeg havde en grundidé - noget med at vælte og noget med skygger og at forholde sig til hinanden. Men det blev meget anderledes, fortæller Per Morten Abrahamsen.

- For de vælter, finder på noget andet, så sker der noget tredje, så griner hun, og så kommer der en skygge. Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det er faktisk en foræring til mig. Det er noget det vigtigste: at man ikke siger fra, siger "det var ikke det, jeg ville have".

I virkeligheden er portrætfotografering ikke anderledes, end når man møder mennesker i al almindelighed, forklarer Per Morten Abrahamsen.

- Det er jo et eller andet, der interesserer én, tiltrækker eller frastøder én. Man må prøve at finde nogle essenser, og så må man tro på, at ud fra det kan man få et eller andet. Det vigtigste er at være åben og følge sin intuition og fornemmelser for den person, man møder - og på den måde blive inspireret til at lave nogle billeder.

- Jeg troede, at de to her var sådan nogle, der sagde "nej, det vil vi ikke, det er noget pjat, hvorfor skal vi det", og det var faktisk lige omvendt. Jeg tror faktisk, at de syntes det var sjovt.

Brug virkeligheden som benspænd

Forsiden på Ud & Se, oktober 2013. (Foto: Per Morten Abrahamsen © Per Morten Abrahamsen)

- Jeg har altid syntes, at Trine Dyrholm (skuespiller, red.) var den der smukke, kølige naboens datter. Så jeg havde det billede i hovedet, at hun skulle stå nede i fryseren i Brugsen. Men så kommer der pludselig sådan en Brugsen-mand, der går rundt og registrerer varer - det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Så greb jeg det, og han kom med i billedet. Det er jeg enormt glad for, og det er ikke noget jeg vil tage æren for, for det er ikke mig, der har fundet på det. Det er faktisk virkeligheden, fortæller Per Morten Abrahamsen.

- Jeg synes, at jeg lykkes bedst, når virkeligheden kommer ind over over. Når tingene krydser og rammer hinanden. Det giver den ufortalte historie, som for beskueren kan skabe nogle spørgsmål. For er det hele rationelt organiseret og fornuftigt med en forklaring på alt fra min side, så tror jeg, at billedet lukker. Det er vigtigt, at man får nogle spørgsmål i billedet, som kan have en relevans for beskueren.

Stå ved din idé

Forsiden på Ud & Se, oktober 2013. (Foto: Per Morten Abrahamsen © Per Morten Abrahamsen)

- Det er Jesper Christensen (skuespiller, red.) med en plasticpose over hovedet med vand i. Det er fra en udstilling med en serie på 10 billeder af kendte folk. Det var spændende, at folk pludselig var inde i et rum, hvor der var helt stille. De kan ikke se mig, men jeg kan se dem. Det er lidt voyeur. De er meget, meget fokuserede, for de skal have en koncentration for at kunne holde situationen ud - de kan ikke trække vejret, og nogle får måske klaustrofobi.

Hvordan arbejder du med de mennesker, du portrætterer - for eksempel at få dem til at have en pose vand over hovedet?

- Man skal stå ved sig selv. Det er ligesom et barn, der sidder i en sandkasse og laver noget, det synes er enormt spændende. Dét barn vil de andre gerne lege med. Men hvis du gør det halvt, så gider de andre ikke lege med dig. Så selv om du finder på en åndssvag idé og tænker, at det gider andre ikke, så må du stå ved det. Hvis folk kan mærke, at man selv er engageret, så vil de gerne være en del af det.

- Det allervigtigste er tålmodighed og insisteren på at blive ved, til man kan mærke, at man har fået noget i sit kamera: At de små hår rejser sig, og man kan mærke en tilfredsstillelse. Man skal ikke stoppe før. Ikke kun for dét billedes skyld, men for at man tror på det, næste gang man skal lave et billede. For man kommer jo ind i processer, hvor man går i sort og ikke kan kommunikere med den, man skal fotografere, eller ideen holder ikke, og man er helt lost. Det er der, man skal trække vejret dybt og prøve at se lyset i et eller andet hjørne i mørket, siger Per Morten Abrahamsen.

Få mere inspiration her:

Richard Avedon. Mode- og portrætfotograf

Annie Leibovitz. Mode- og portrætfotograf. Bl.a. kendt for portrætter af musikere som John Lennon og skuespillere, fx. Bette Midler.

Tine Harden. Pressefotograf. Bl.a. portrætter fra hele verden.

Facebook
Twitter