Damernes danmarkshistorie

Danmarkshistorien har længe været skrevet af mænd, om mænd - til mænd. Liv Thomsen skriver kvindernes danmarkshistorie - til os alle sammen.

Juni/juli måneds bog hylder 10 fantastiske kvinder. Helt fra Egtvedpigen til Tine Bryld. (© Gyldendal)

Historiebøgerne vrimler med magtfulde mænd, der har sat deres tydelige fodaftryk på historiens gang. Kvindernes aftryk kan det være sværere at få øje på. Især fordi de ældre kilder ikke har tillagt kvinder særlig stor betydning, og fordi kvindeliv ikke er blevet anset som vigtigt at dokumentere for efter eftertiden.

En 3.000-årig udfordrende pige

Liv Thomsen begynder sin fortælling om danske heltinder med Egtvedpigen, der er et af de allerbedste bevarede bronzefund. Hun blev fundet i 1921 af en bondemand i en gravhøj og blev cirka 3.000 år efter sin død fragtet til Nationalmuseet i København.

Sammen med dygtige arkæologer og historikere spekulerer Liv Thomsen over, hvad den cirka 18-årige piges funktion i bronzealderens samfund kan have været. Gravhøjens størrelse og hendes upraktiske, udfordrende tøj tyder på, at hun har været en respekteret kvinde.

Større spillerum til kvinder

Fra Egtvedpigens tid til vores egen gør bogen nedslag på kvinder der på forskellig vis har udvidet de rammer, som kvinder har levet i.

Dronning Margrethe d. 1. gjorde det ingen mand, hverken før eller siden evnede. Hun samlede Danmark, Norge og Sverige under den samme fane.

Birgitte Gøye nægtede at gifte sig med en mand hun ikke elskede.

Kamma Rahbek samlede guldalderens københavnske kulturparnas om middagsbordet, og sad selv med til bords når kunst, kultur og politik blev diskuteret.

Og Anna Ancher tog selv malerpenslen i hånden og overgik sine mandlige kolleger i at male Skagens karakteristiske lys.

Kvindesagsforkæmpere

Omkring det 20. århundrede er kvindesagsforkæmpere, der kæmpede en eksplicit kamp for kvinders rettigheder og ligestilling, for alvor kommet på banen.

Thit Jensen, Johannes V. Jensens søster, gik yderst aktivt ind i kampen om frivilligt moderskab, der i begyndelsen af 1900-tallet var et varmt emne. Det var især hendes egen mors trængsler med et hav af børnefødsler, der fik hende til at kæmpe for oplysning om, hvordan man kunne begrænse antallet af børn.

Mindst lige så aktiv i kvindesagen var Inger Merete Nordentoft. Hun blev en offentligt debatteret person i årene omkring anden verdenskrigs afslutning.

Hun tog aktivt del i det kulturradikale og kommunisktiske miljø, men det var hendes beslutning om at få et barn uden for ægteskabet - med en ukendt mand - der i 1946 placerede hende i orkanens øje.

Hun var tæt på at miste sit arbejde som skoleinspektør på Katrinedalskolen på grund af det, der blev kaldt 'Nordentoftsagen'.

Hendes stædige kamp for enlige mødres rettigheder har stadig betydning i dag.

Bland dig!

Litteratursiden.dk kan du være med i debatten om bogen. Synes du for eksempel det er de rigitge heltinder Liv Thomsen har valgt ud? Hvem synes du ville gøre listen endnu bedre? - og hvorfor?

Klik ind på Litteratursiden.dk og bland dig.

FacebookTwitter