Den patetiske ligning

Brugerreporterne Natacha Petersen og Sofia Stroustrup tog til Vallekilde for at høre Ursula Andkjær Olsen fremsætte den patetiske ligning. Her kan du læse, hvad de fik ud af det.

Det er søndag d. 3 februar - vi er til Litt Talk på Vallekilde Højskole. Det er med spænding og glæde, at vi ankommer til højskolen. Vallekilde Højskole er smukt beliggende i Odsherreds landskab, den gamle bygning er hyggelig og charmerende. Særligt caféen, foredragssalen og oplæsningsrummet formår at indfange gæsterne og tage dem med hen til en helt anden verden. Vi er i litteraturens højborg!

Kl. 14.30 er det Ursula Andkjær Olsens tur til at fylde publikums hoveder med visdom. Ursula erobrer scenen - hun er en tornado; hektisk og målrettet. Det er tydeligt, at hun har en dagsorden og tiden synes knap. Patos, ironi og disses rolle i kunsten er det gennemgående emne i Ursulas oplæg. Ursula går teoretisk til værks, hvilket er en kærkommen kontrast til nogle af de tidligere litt.talks.Plads til patosPatos er græsk og betyder lidelse. Det er magtpåliggende for Ursula at give plads til patos og på samme tid bryde med vore automatiske antagelser, som b.la. forskriver det patetiske som værende uinteressant og frastødende. Til dette gør hun b.la. brug af den tyske digter og historiker fra 1700-tallet, Friedrich Schillers teorier om patos.Schiller mener, at patos er et nødvendigt middel for at nå kunstens mål, som er frihed. Dette udlægges på følgende måde af Ursula:- Det er strengt vigtigt, at kunsten vover at gribe fat i den lidelse, som er det patetiskes grundvold, fordi hvis man nægter at have med den at gøre, nægter at den er der, har man for alvor givet sig hen til overmagten, om den så er repræsenteret ved staten eller markedet, uretfærdighed, fællesskab, ensomheden eller hvad det nu måtte være…Eller døden selv.Altså er patos et middel, en måde hvorpå subjektets perception af verden bliver sat i fokus, og ikke drukner i samfundets strukturelle orden.Det er strengt vigtigt, at kunsten vover at gribe fat i den lidelse, som er det patetiskes grundvold, fordi hvis man nægter at have med den at gøre, nægter at den er der, har man for alvor givet sig hen til overmagten...Ursula Andkjær OlsenNår man snakker om frihed - hvilket synes essentielt i denne sammenhæng, idet friheden er kunstens mål - er det vigtigt at definere, hvad der menes med frihed. For Schiller var frihed det modsatte af natur, altså det at hæve sig over sin natur. Frihed var ikke at lade sig styre af sine drifter. I vore dage kan det til gengæld synes helt omvendt - i dag er frihed lig med muligheden for at udleve ens drifter.Den patetiske ligningUrsula farer rundt - ordene er missiler i hendes mund. Publikum forsøger ihærdigt at følge denne strøm af tanker, som bevæger sig i et helt andet luftlag. I forbindelse med patos udleder Ursula sin helt egen ligning, for som hun siger: "alting ser bedre ud som brøk". Dette udsagn møder publikums forsigtige latter."Den Patetiske Ligning" er som følger:Lidelsen (flerstemmighed eller ironi) / åndens modstand (patos) = 1Brøken synes at besidde sin helt særegne karakter - en blanding af sproglig og matematisk logik. Lidelsen og åndens modstand bør forholde sig til hinanden i et forhold af 1:1 - stor lidelse kræver stor beskrivelse af uafhængighed af naturloven. Det gennemgående i snakken om patos synes at være ideen om, at patos er et middel til frihed, altså en mulighed for mennesket til at hæve sig op over sin egen natur.For at kunsten skal kunne fremstille denne frihed, er det nødvendigt, at man fremstiller det, man skulle hæve sig over meget tydeligt. Med andre ord er det nødvendigt at fremstille menneskets natur tydeligt, altså smerte og lidelse etc. i alt sin vælde for derefter at kunne hæve sig over den.

Den patetiske ligning

Flere måder at se verden påDet er i kraft af denne logik, at Ursula forsøger at legitimere brugen af patos i litteraturen. Ursulas pointer synes at manifestere sig hurtigere end vi som lyttere, synes at være i stand til at følge med. Vi befinder os i en "ursulaansk" verden, hvor årsags og virkningsforhold er uudforskede: Ursula bringer derefter ironi på banen som værende den diametrale modsætning til patos.Dog besidder Ursulas definition af ironi en helt anden karakter end den vi hidtil har kendt. Ironi er en accept af, at alting altid kan siges på en anden måde. Derved bliver det for en ironiker svært at pådutte andre ens verdenssyn, i og med at alting altid kan siges på en anden måde.Denne mangesidede måde at se verden på er noget, som Ursula altid har i baghovedet når hun skriver.- Når jeg skriver er det altid i bevidstheden om at der ikke kun er en måde at sige tingene på, det er altid i bevidstheden om at alting altid kan siges på en anden måde.At sproget er mit men også de andres, at jeg er de andre men ikke kun de andre er ironiens vilkår. Dette vilkår bevirker en håbløshed hos subjektet og det er her patos får en funktion: det patetiske bliver redningen, kuren imod kravet om at jeg skal være alt. Med disse ord afslutter Ursula festivalens sidste Litt talk og vi forlader stedet fyldt med nye visioner.

Facebook
Twitter