- Det handler om den ultimative vold

Paul Celans legendariske Holocaust-digt 'Dødsfuga' spiller en central rolle i to aktuelle Læseklub-bøger, Naja Marie Aidts DR Romanprisnominerede 'Sten saks papir' og krimien 'Tysk mesterskab'.

Nazisternes jødeudryddelser er omdrejningspunktet i 'Dødsfuga'. (Foto: Scanpix/KACPER PEMPEL)

- Det er et sindssygt smukt digt. Et digt, der er mystisk og gådefuldt, og samtidig helt klart at læse. Det er dragende.

Ordene er Naja Marie Aidts og beskriver den tysk-rumænske lyriker Paul Celans digt 'Dødsfuga'.

Det cirka 65 år gamle digt er i sig selv aktuelt i nogen af DR Læseklubberne, selv om det sagtens kunne have været det, for Paul Celans betydningsladede tekst fra dengang i slutningen af 1940'erne har klassikerstatus som et af de centrale kunstværker om nazisternes jødeudryddelser under 2. verdenskrig.

Grufuldt og gådefuldt

Når digtet alligevel trænger sig på i Læseklub-regi lige nu, er det fordi, det spiller en rolle både i den krimi, der er månedens bog i Krimiklubben, og i Naja Marie Aidts roman 'Sten saks papir', som er indstillet til DR Romanprisen og læses i landets DR Romanklubber i april.

Og 'Dødsfuga' er virkelig, som Naja Marie Aidt siger, et sindssygt smukt digt.

Det er også grufuldt. Fuldt af billeder fra koncentrationslejrenes rædsler, som både virker ligetil og alligevel er så fortættede og gådefuldt symbolladede, at man kan blive ved med at vende og dreje det og grunde over dets indhold.

Paul Celan var selv jøde af tysk-rumænsk oprindelse, født i 1920, og mistede begge sine forældre i nazisternes kz-lejre.

Historien fortæller, at han havde forsøgt at overtale dem til at forlade deres hjem og flygte, hvad de ikke ville. Hans far døde så vidt vides af tyfus i en arbejdslejr, og hans mor blev skudt som uegnet til tvangsarbejde. Celan selv kom også senere i arbejdslejr men overlevede.

At skrive det onde

'Dødsfuga' er et af hans tidligste digte og stadig det mest berømte.

Da Skønlitteratur på P1 for nogen tid siden satte fokus på digtet, beskrev Celan-ekspert Peter Buhrmann det som et forsøg på "at skrive det, som er så ondt, at det hverken kan skrives eller siges." Det paradoksale er, at digtet samtidig er så æstestisk smukt.

"Sorte dæmringsmælk vi drikker om aftnen/vi drikker den morgen og middag vi drikker ved nat/ vi drikker og drikker/ vi skovler en grav i vindene dér får man plads" lyder digtets første strofer i Ivan Malinovskis danske oversættelse.

'Dødsfuga' og 'Sten saks papir'

I Naja Marie Aidts roman 'Sten saks papir' er flere af personerne poesi-kendere, og der citeres fra forskellige digte i bogen, ja, der holdes ligefrem konkurrencer, hvor det gælder om at kunne citere fra digte og gætte dem. Og 'Dødsfuga' dukker op igen og igen.

Første gang da hovedpersonen Thomas er ladt alene tilbage i sin lejlighed efter at have begået et voldeligt overgreb på sin kæreste; fornedret, rasende og iskold er hun gået sin vej, og Thomas drikker, tænker på sin afdøde far, og læser 'Dødsfuga'. Men hvorfor lige det digt?

- Jeg har valgt det, fordi Celans digt har kultstatus i forhold til det man kunne kalde for den ultimative vold, fortæller Naja Marie Aidt. - Den ultimative maskuline vold.

Faderopgør, brodermord, maskuline myter

Netop maskulinitet spiller en central rolle i 'Sten saks papir'. Hovedpersonen er en mand, og bogen undersøger en række af vor kulturs centrale maskulinitetsmyter, bl.a. faderopgøret og brodermordet. Og selv om fortællingen også er en farverig familiehistorie, sitrer der i den en fornemmelse af konstant truende vold, som Celans digt passede ind i.

- Digtet handler om udryddelseslejrene under 2. Verdenskrig, om jødeforfølgelsen. 2. Verdenskrig er en skamplet på Europas historie, og da min bog bl.a. har det maskuline som tema, syntes jeg, at det var på sin plads at inddrage digtet, der tager fat i netop det mest rædselsfulde - en krig der handlede om rendyrket udslettelse, og hvor tusindvis af unge soldater blev dræbt, siger Naja Marie Aidt

Læs mere om 'Sten saks papir'

- Soldater er oftest mænd, og deres kroppe bruges hæmningsløst i krig - de tvinges til at sætte deres liv og krop på spil. Et sted i bogen står der, at vi bærer både den udryddede og udrydderen i os. Det er jo ubehageligt. Men for min hovedperson er det meget betydningsfuldt, forklarer hun.

Da det i bogen kommer til en voldsom konfrontation mellem Thomas og rivalen Luke, er 'Dødsfuga' med til at illustrere den stemning af vold, der hænger i luften: "Han hidser på os sine hunde og giver os en grav i luften," lyder citatet.

- Jeg kendte digtet fra Ivan Malinovskis 'Glemmebogen', og det gjorde stort indtryk på mig første gang jeg læste det for mange, mange år siden. Det er sådan et digt, man ikke glemmer. Siden har jeg læst en del Celan. Han er en meget særlig digter, med sin helt egen tone, og han kredser ofte om de mest vanskelige ting - krig, tab, vold, siger Naja Marie Aidt.

Paul Celan blev født i 1920, overlevede kz-lejrene men endte med at tage sit eget liv i Seinen i 1970.

Døden er en mester fra Tyskland

Et særligt kompositorisk træk ved 'Dødsfuga' er brugen af gentagelser. Bestemte linjer og billeder trækkes frem igen og igen ligesom i en musikalsk fuga, hvor bestemte temaer gentages og varieres.

En af disse linjer er "Der Tod ist ein Meister aus Deutschland" - "døden er en mester fra Tyskland" - og den har forfatterne til krimien 'Tysk mesterskab' ladet sive ind i titlen på deres bog.

'Tysk mesterskab' læses i DR Krimiklubben i denne måned, og hvis man ikke kender 'Dødsfuga' fanger man ikke titlens dobbelttydighed - så lyder den udelukkende som en reference til bogens centrale handling: kampen om at vinde den store motorcykelturnering i 1920ernes Tyskland. Og det er helt fint. Men Celans digt flimrer bevidst i baggrunden af titelvalget. Det fortalte Richard Birkefeld og Göran Hachmeister, bogens tyske forfatterpar, i en samtale med Jakob Levinsen på Krimimessen i Horsens.

Læs mere om 'Tysk mesterskab'

En støt voksende voldeliggørelse

Motorcykelløbene var ekstremt populære og særdeles blodige dengang i Tyskland i mellemkrigstiden. Der var slet ikke de sikkerhedsforanstaltninger, man kender i dag, og ulykker var udbredte. Mange kørere kom alvorligt til skade eller døde. Hvilket var en stor del af attraktionen for publikum, fortæller Birkefeld og Hachmeister, som begge er uddannede historikere.

Løbenes enorme folkelige popularitet ser de som et koncentreret billede på den tiltagende vold og brutalitet, der kendetegnede det tyske samfund i mellemkrigstiden - en støt voksende voldeliggørelse, som også udspillede sig i heftige politiske sammenstød i gaderne, og som til sidst kulminerede i nazismen.

LYT: Forfattersamtale med Richard Birkefeld og Göran Hachmeister fra årets Krimimesse i Horsens (mp3)

Så nok handler deres krimi 'Tysk mesterskab' om to motorcykelkøreres indbyrdes rivaliseren, men i større perspektiv handler det om Tysklands kurs mod at blive det 20. århundredes store ugerningsmand - der tegnes, kan man sige, en symbolsk linje fra kampen om motorcykelmesterskabet til Celans poetisk abstrakte og skærende præcise diagnosticering af nazismen: "Døden er en mester fra Tyskland".

Læs hele 'Dødsfuga' i dansk oversættelse

Facebook
Twitter