En god krimi kombinerer genre-elementerne på nye måder

Krimi-genren har mange traditioner, og nye krimier må meget gerne bruge dem på uventede måder. Det er et af de træk, forlagsredaktør Katrine Riisager kigger efter, når hun har en ny krimi i hænderne.

Katrine Riisager har arbejdet med krimier på en lang række forlag. De seneste tre år har hun været forlagsredaktør hos Politiken.

Når DR Krimiklubben på Krimimessen i Horsens giver en lille skare udvalgte forfatterspirer mulighed for at få videreudviklet en krimi-idé, er Katrine Riisager, redaktør på Politikens Forlag, en af dem, som vil øse af sin erfaring.

Katrine Riisager er uddannet cand. mag i dansk og retorik, og i sin studietid beskæftigede hun sig primært med det uhyggelige, det overnaturlige og det makabre i form af krimier og gysere.

- En rigtig velfungerende krimi skal have et spændende plot, godt sprog, hovedpersoner, man kan holde af og har lyst til at følge. Med undtagelse af de postmoderne krimier skal læseren også have en forløsning til slut, siger Katrine Riisager om sit syn på, hvad der får en krimi til for alvor at fænge sin læser.Læserne er trænedeSom krimiforfatter skal man desuden være bevidst om, at det er en vidende skare, man skriver til, mener Katrine Riisager.- Der er et højt antal krimier på markedet nu - amerikanske, engelske, skandinaviske og danske. Læserne er rigtig godt trænede i at læse genren, og der skal meget til at imponere og overraske, siger hun.Når hun selv læser krimier, ser hun efter, om den pågældende krimi tilfører genren noget nyt. Den må meget gerne sætte de klassiske krimielementer sammen på nye og uventede måder.- I mine øjne udvikler krimien sig hele tiden sammen med det samfund, vi befinder os i. Krimien knopskyder - forstået på den måde, at den udvikler sig ud fra en grundstamme. Medtager nye elementer og forkaster gamle for så senere at medtage de gamle igen. Det nye er det omsmedede gamle. Så jeg leder snarere efter en ny kombination af elementerne. En krimi kan have en klassisk plotstruktur, klassisk sprogbrug osv., men så f.eks. have en helt fantastisk anderledes hovedperson, siger Katrine Riisager.Bliver bedre med tidenDe manuskripter, som ikke antages, har typisk det til fælles, at de ikke tilfører genren noget nyt, at de er lidt for tykt inspireret af andre forfattere, at hovedpersonerne er uvedkommende, eller at plottet er for urealistisk eller kedeligt, forklarer hun.Og hvis man selv er i gang med at skrive sin første krimi eller ved at tage første spadestik til det, så opfordrer hun til udholdenhed. At man simpelthen bliver ved og ved.- Hvis man ser på nogle af de rigtig store krimiforfattere i dag, så bliver de kun bedre og bedre. Der kan være stor forskel på deres første bog og så bog nr. 6 i en serie. Det er svært at få antaget en roman, men der er ikke andet for end at øve sig og fortsætte med at skrive. Og så er der også en god portion inspiration at hente ved at se plotdrevne film og læse en bred vifte af både nye og gamle krimier inden for hver af de forskellige undergenrer, siger Katrine Riisager.Hvis du har en idé til en krimi, som du kunne tænke dig at få udviklet under Krimimessen, så læs mere om kriterierne og hvordan du deltager her. Der er deadline for indsendelse af tekstmateriale 25. februar 2013.

Facebook
Twitter