En julehilsen fra DR Læseklubberne

Har du meldt dig til vores nyhedsbrev for lang tid siden, men aldrig modtaget et før nu? Så velkommen til - læs hvorfor det forholder sig sådan.

DR Læseklubberne er gået over i nye it-systemer i denne måned, og som udgangspunkt skulle I som læsere helst ikke mærke noget til det.

Når vi alligevel skriver for at fortælle jer om det, er det fordi to ting godt kan opleves anderledes.

For det første vil der være nogle, der har meldt sig til et nyhedsbrev for lang tid siden og ikke har modtaget et eneste før nu.

Det skyldes en fejl i de gamle systemer, som gerne skulle være rettet nu. Så velkommen til "nye" modtagere - vi håber I bliver glade for de tilbud, vi har til jer.

Skulle der opstå spørgsmål, kan I stille dem til bogklub@dr.dk.

Lydbøgerne driller lidt

For det andet foregår nogle ting stadig på forsøgsbasis. Det gælder især på vores lydbøger.

Som med alt nyt skal vi lige skal finde formen. Vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan for at gøre overgangen så smertefri som muligt og håber, I har tålmodighed med os.

Vi skal nok sørge for, at alle relevante links og vejledninger ligger på den enkelte artikel, når vi tilbyder lydbøger. Er der alligevel oplysninger, vi har misset, så skriv til lydbog@dr.dk

Vær med i julekalender og hør tre lydbøger

Husk, at I kan vinde fine bogpræmier i vores julekalender og at vi har lydbøger til download.

Hør fx Steffens Jacobsens barske krimi 'Trofæ', 'Øjenvidner 1914-1918' som er en samling sønderjyske soldaterberetninger fra 1. Verdenskrig og endelig Jeanette Varbergs 'Fortidens slagmarker'. Den sidste skal du dog nå at høre inden den 24. december.

Find alle lydbøgerne på dr.dk/lydbog.

God fornøjelse, glædelig jul og godt nytår.

Mvh DR Læseklubberne

Facebook
Twitter