Forfatter underviser i mord

På årets BogForum kunne gæster købe en halv time sammen med en forfatter. Den mulighed blev blandt andet brugt til at få undervisning i mordtaktik.

- Mordvåbnet er en flaske, forklarer krimiforfatter Rune Stefansson. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

De styrer direkte mod Naser Khader. Målet er at myrde ham - hvis altså de kan komme forbi hans fire sikkerhedsfolk.Og hvis altså det var virkelighed.Krimiforfatter Rune Stefansson og BogForum-gæst Ida Exner, som til daglig underviser på børnekulturhuset Bibiana, er blot midt i en leg på årets BogForum i Bella Centeret: Køb en forfatter i en halv time - du bestemmer, hvad I skal lave.

Rune Stefansson og Ida Exner planlægger et mord på BogForum (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Byens Forlag står bag idéen, som skal gøre mødet mellem læser og forfatter til en anderledes oplevelse.Det fortæller Thomas Aagaard Skovmand, som er medstifter af det lille forlag:- Vi prøver at møde læserne på en levende måde, som giver dem overraskelser. Den måde, man ellers møder forfattere i dag er foudsigeligt: Det er en masse stole foran en scene, hvor man kan lytte til et interview med forfatteren. Den model vil vi gerne bryde med.Invitation til mordRune Stefansson, som skriver krimier, har meldt sig til køb for at skabe en oplevelse, man ikke glemmer.- Det er den lidt mere uformelle kontakt. Det er stærkt at mødes face to face og få en aktiv dialog, fortæller han, inden han inviterer Ida Exner med på mord: En tur ud på messen for at lede efter et mordvåben, et offer og et gerningssted - byggeklodserne til en krimi, fortæller han.Forfatter-salg overskrider grænserBogmessen har været tre dage, og der er kun en time, til den lukker. Men det er først nu, at Rune Stefansson er blevet købt af en gæst.- Det er grænseoverskridende for mange. Der er også folk, der løber skrigende bort, som siger "det er ikke noget for mig", fortæller han.Dræb NaserMen nu er han altså på vej ud for at finde mordvåbnet sammen med Ida Exner: En flaske.

Rune Stefansson og Ida Exner planlægger et mord på BogForum (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Hurtigt efter har de fundet offeret mellem de mange forfattere, kendisser og gæster: Naser Khader, som står på en stand og signerer bøger.

Rune Stefansson og Ida Exner planlægger et mord på BogForum (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Både forfatter og gæst smiler og griner efter mødet med Khader, som har givet brændstof til plottet ved at fortælle om trusler, han har fået.Ida Exner synes det er en fantastisk leg:- Jeg synes, det er et sjovt koncept: Voksne mennesker, der leger. Det her er jo et rollespil, vi har gang i. Vi mødte hinanden for 10 minutter siden, og vi har allerede smilerynker ud over kinderne, fordi det er så sjovt. Man er totalt fem år igen, fortæller hun smilende.

Rune Stefansson og Ida Exner planlægger et mord på BogForum (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
Facebook
Twitter