Historien om øvdagen

Hvad betyder det egentlig, det lille ord, der fylder meget i medierne lige nu - en øvdag?

Engang var det noget, man sagde, når man havde haft en virkelig dårlig dag. En øvdag.

Men nu kan man efterhånden sige det på forhånd, og så kan man selv udnævne dagen til at være en øvdag.

Ordet har været en del i

medierne
den seneste uge på grund af københavnske pædagogers høje
sygefravær
, og i den sammenhæng betyder det, at man ikke er helt på toppen og derfor ikke kommer på arbejde. Man tager en øvdag.

Usædvanlig sammensætning

Ordet er i sig selv specielt, fordi det er et udråb (øv), som er sammensat med et navneord (dag), og det sker ikke så tit, fortæller Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

- De kan sige noget, der svarer til en sætning, og det kan udtrykke meget komplekse følelser på en kort form. Derfor er det usædvanligt at se det i sammensætninger, fortæller hun.

Buhråb og aha-oplevelse

Øvdage kan godt optages i retskrivningsordbogen, ligesom buhråb og aha-oplevelse længe har været det.

- Hvis det bruges tilstrækkeligt mange gange, og hvis indholdet er klart defineret og det er noget, som er gængs blandt mange danskere, så vil det komme ind. Og det vil komme ind uden bindestreg og uden mellemrum i ét ord, slutter Sabine Kirchmeier-Andersen.

Se flere eksempler og hele indslaget med Sabine Kirchmeier-Andersen i klippet øverst.

Facebook
Twitter