Hvordan lyder København? Du har svaret!

DR Kunstklub og Efterklang er gået på jagt efter lyden af hovedstaden. Optag lyden af byen og bliv en del af et kollektivt kunstværk, som skal fungere som lydtapet til Aarhus Festuge.

På jagt efter lyden af København. Efterklang, Aarhus Festuge og DR Kunstklub efterlyder lyde fra hovedstaden.

I forbindelse med Aarhus Festuge i sensommeren er festugen gået sammen med Efterklang og DR Kunstklub om at indsamle lyden af København. De indsamlede lyde vil blive klippet, fordrejet og manipuleret af Efterklang og ende op som et lydkunstværk, der skal fungere som lydtapet til Aarhus Festuges fokus på årets bedste københavnske kulturbegivenheder.

Det endelige lydkunstværk vil naturligvis også kunne høres på dr.dk.

På jagt efter alle byens lydeEn storby har et utal af lyde og vi er på jagt efter alle former for lyd. Det kan fx. være lyde af Rådhusklokkerne, buschaufføren i bus 5A eller hvinet fra Dæmonen i Tivoli. Det kan også være vindens susen i træerne, regnens pisken mod ruden eller fuglekvidren i parken. Eller hvad med at fange et farvelkys med en kæreste du lige har slået op med, espressomaskinens hvæs eller din frugthandlers skridt henover fortovet.Uanset hvilken lyd du optager til os, så må du meget gerne ledsage det med et foto. Fotoet kan både være konkret og abstrakt. Dit foto må rigtig gerne have en tilhørende billedtekst - på max. 140 tegn (tweet-længde).

Og hvad med det tekniske?Alle kan være med til at indsamle lyde, men der er visse ting, du skal være opmærksom på:- Din optagelse kan være kort som få sekunder eller max 5 minutter lang.- Det er helt ok at optage lyden på sin smartphone, men lav gerne din optagelse i bedst mulig teknisk kvalitet.- Optager du lyden på din smartphone eller andet ikke professionelt lydustyr så send lyden til kunst@dr.dk - bruger du professionelt udstyr og din lydfil er meget tung, så brug gerne WeTransfer, Sendspace eller en af de andre fildelingsværktøjer, der findes.- København omfatter hele Storkøbenhavn- Al lyd, foto og tekst du sender ind må kvit og frit bruges af DR, Efterklang og Aarhus Festuge i original eller ændret udgave.- Hverken DR, Efterklang eller Aarhus Festuge er forpligtet til at bruge indsendt lyd, foto eller tekst.- Sidste frist for indsendelse af lyd er den 30. juni.

Alle er med i kampen om Efterklang-billetter og Piramida-vinylerDen 9. juli spiller Efterklang i Koncerthuset. Alle der indsender lyd er med i kampen om 3*2 billetter til koncerten. Vinderne af billetterne får svar den 1. juli.Derudover udlodder vi fem vinyl-eksemplarer af Efterklangs seneste album Piramida.Der vil løbende være updates på Facebook og Twitter.

Facebook
Twitter