Iben Mondrup: Jeg har fået en vildere barndom af at skrive den her historie

I 'Godhavn' går Iben Mondrup i børnehøjde, og det har faktisk fået hendes egen historie og barndom til at vokse.

Iben Mondrup er selv vokset op i Grønland - men det er ikke så nemt at svare på, hvor meget af hendes egen historie, hun har brugt i 'Godhavn'. (Foto: Lizette Kabré)

- Det er sådan et kæmpe stort væv af alle mulige erindringer, der ikke nødvendigvis er mine egne.

Forfatter Iben Mondrup er mange gange blevet stillet spørgsmålet og slipper heller ikke nu: Hvor meget af historien i 'Godhavn' er egentlig hendes egen?

Og spørgsmålet er oplagt, for i 1972 flyttede en treårig Iben til Grønland med sine forældre, og hun flyttede først tilbage til Danmark, da hun var 18.

'Godhavn' er navnet på byen, hun boede i, og her bor i romanen af samme navn de tre søskende Bjørk, Knut og Hilde på 8, 12 og 15 år - tre aldre, som Iben Mondrup alle sammen har oplevet i Grønland.

Hukommelsen driller

Men der er et lille problem i forhold til at trække på sin egen historie:

- Jeg har den lidt spøjse ting, at jeg ikke er særlig god til at huske. Jeg husker ikke min egen historie voldsomt detaljeret. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det er sådan. Når jeg skriver er det som om, der kommer nogle erindringer, men det er ikke nødvendigvis mine erindringer, siger hun.

Hun har snakket med en lang række mennesker omkring at bo i Grønland og at rejse derfra igen.

​- Så når jeg skriver, er det et sammensurium, et spind af noget, jeg har hørt og noget, jeg har oplevet.

Processen med at skrive bogen har haft en positiv bivirkning for Mondrups.

- Efter jeg har skrevet bogen, kan det være svært at sondre mellem mine egne erindringer, og hvad jeg har fundet på. Min historie er ligesom vokset med at skrive den her historie – jeg har fået en meget vildere barndom, og det er jo faktisk lidt af en luksus.

Vores alle sammens historie

Iben Mondrup ser 'Godhavn' som vores alle sammens historie. Hun mener nemlig, at vores barndomme har mange fællestræk, som vi ikke kan komme uden om.

- Der er gerne - med mindre barnet er i meget udsatte forhold – en medfødt nysgerrighed og en lyst og trang til at overskride nogle grænser. Der kan være en ekstrem selvoptagethed, specielt hos det helt lille barn, og det er fuldstændigt naturligt.

I 'Godhavn' opfatter otteårige Bjørk sig selv som verdens centrum.

- Hun forsøger at råde og regere, og det er rigtig svært for hende, selvfølgelig, for hun er IKKE verdens centrum. Hun er lillesøster. Men ikke desto mindre er det en gængs barneerfaring, det her med, at man skal udvide sit territorium, og man skal lære sit terræn at kende.

Og det mener hun er kendetegnende for rigtig mange børn.

- Mange af de ting, der foregår i den her bog – selv om det foregår i en lidt eksotisk setting – er mere eller mindre klassiske børnesituationer, og det er derfor folk kan nikke genkendende til dem, og at deres egne historier kan poppe op på foranledning af det, jeg har skrevet.​

Romanen 'Godhavn' er nomineret til DR Romanprisen, og derfor gæster hun som alle de andre forfattere Helle Solvang på P1 til en halv times samtale og svar på spørgsmål fra læserne.

Hør udsendelsen med Iben Mondrup her:

Facebook
Twitter