Interview med Larissa Sansour: Ethvert måltid er politisk

Ethvert måltid i Palæstina er på den ene eller den anden måde politisk, fortæller videokunstneren Larissa Sansour, der har lavet kunstværk fyldt med farseringer og politiske undertoner.

Når maden indtages ved palæstinensiske måltider sniger snakken om politik sig altid ind. Det fortæller videokunstneren Larissa Sansour i dette interview. (Foto: Larissa Sansour)

Larissa Sansour er en af de videokunstnere, der har leveret et værk til DR-projektet tvKUNST. I hendes film, Festmåltid, sidder vi med ved et palæstinensisk middagsbord, mens snakken går om alt fra politik til arabernes forhold til farseringer.

Kan du forklare om forholdet mellem mad og politik i den kulturkreds, som dit værk beretter fra? 

- I en palæstinensisk kontekst kommer man ikke uden om samspillet mellem mad og politik. I mit værk Festmåltid var tanken at bruge gastronomien som indgangsvinkel til palæstinensisk dagligliv og ad den vej fremhæve den politiske sammenhæng. Ved at fokusere på noget så tilgængeligt og universelt, men samtidig intimt og nærværende som et måltid byder værket indenfor til en side af tilværelsen, som udenforstående på en gang kan forholde sig til, men samtidig ikke får serveret via nyhedsudsendelser og reportager.

Og hvad er madens rolle?

- Mad forkorter distancen mellem folk, og spisesituationen afstedkommer en anderledes dialog end den, der finder sted i et defineret politisk forum. Alligevel udvikler en letbenet samtale om opskrifter og råvarer sig hurtigt til en diskussion om kulturel appropriering, kolonialisme og israelsk besættelse. Uanset hvor fjernt fra politik et emne måtte forekomme, bliver det i en palæstinensisk sammenhæng stort set altid politisk, da selv de mest basale livsvilkår er mærket af besættelsen med sådan noget som adgang til afgrøder og transport af råvarer hindret af checkpoints og andre restriktioner, ligesom vandressourcer også er under israelsk kontrol.

- På sin vis er mad central for udviklingen af en civilisation, og i mine værker står mad som et mere konkret billede på den palæstinensiske situation, end hvis de samme problemer blev belyst på et mere abstrakt politisk niveau.

I dit værk er alt fredeligt og fryd og gammen. Hører det til normalen eller kan bølgerne sommetider komme lidt højt op, når der diskuteres store ting ved middagsbordet?

- Som mennesker har vi en tendens til at føle en vis afstand til folk, der lever i en anden virkelighed end vores egen, men uanset hvor barsk den politiske virkelighed er, har mennesker en forsvars- eller overlevelsesmekanisme, og her viser en god portion humor sig ofte særdeles værdifuld. Dette er særlig udtalt i Palæstina, for uden et positivt syn på tilværelsen er det svært at holde hovedet højt under besættelse.

- Det er formentlig også derfor, måltidet er en vigtig begivenhed for palæstinensere. Måltiden er i forvejen et vigtigt dagligt samlingspunkt i hele regionen, og kærligheden til mad er meget dyb. Jeg mindes stort set ikke et måltid i Palæstina, der ikke på den ene eller den anden måde er blevet politisk, og selvom det sagtens kan blive langt mere ophedet, end det er i Festmåltid, føjer den allestedsnærværende sans for det absurde i enhver situation en vigtig dimension til oplevelsen.   Hvor realistisk er scenariet i dit værk?

Hvor stor betydning har festmåltidet for dig?

- Som opstillet situation er festmåltidet i Festmåltid naturligvis stiliseret og overdrevet - nærmest efter gode, gammeldags orientalistiske dessiner. Filmen benytter sig bevidst af denne overdrivelse i et forsøg på at vise, hvordan alting i Palæstina nærmer sig det surreelle, og spiller på opfattelsen af 'de andre' og de tilhørende klicheer og stereotyper.

- I mine værker styrer jeg som oftest uden om det dokumentaristiske, men samtidig er dialogen i Festmåltid hverken indøvet eller skrevet på forhånd. Jeg kan godt lide den spænding, der opstår, når noget fiktionaliseret og noget ægte ramler sammen. Derfor var det teatralske aspekt også vigtigt for mig, følelsen af iscenesættelse, selvom måltidet var helt reelt og blev indtaget i min families baghave i Betlehem.

Hvad tænker du om det måde danskerne mødes om maden eller måltidet?

- Jeg har altid syntes godt om danske festmåltider og sætter stor pris på, hvor lang tid der bliver siddet til bords. Samtidig er min erfaring, at måltidet i en skandinavisk sammenhæng er en mere høflig begivenhed, hvor politik har en mindre plads, end jeg er vant til hjemmefra.

- Palæstinensisk politik er på den anden side en del af alt, hvad vi foretager os, så det er næsten forkert at tænke på politik som et selvstændigt emne. Det er snarere et grundvilkår.

Se Larissa Sansours værk her:

Facebook
Twitter