Kommentaren er et udtryk for skribentens egne holdninger.

Undertiden kan man være så forhippet på at gøre det rigtige at man kommer til at gøre det forkerte. Inden for sprogvidenskaben kalder man det for hyperkorrekthed.

Eksempelvis udtales ordene "synes" (nutid) og "syntes" (datid) helt ens af mange sprogbrugere. Det svære er at huske det "stumme" t når man skriver, og af angst for at glemme det kan man så komme til at sætte det ind når det ikke skal være der: "Jeg syntes det er for dårligt"!

Må mig få en is?

Et andet klassisk eksempel på hyperkorrekthed er brugen af "jeg" i stedet for "mig".

Hvis man har fået tudet ørene fulde af at man ikke må sige "må Emil og mig få en is?" eller "min kæreste og mig var i biografen i går" kan man få den tanke at ordet "mig" helt bør undgås sammen med "og".

Så opstår de hyperkorrekte konstruktioner "hun gav en is til Emil og jeg" og "her er et billede af min kæreste og jeg" (ingen ville jo sige "hun gav en is til jeg" og "her er et billede af jeg").

Den er ny: Min far og jegs livret

En vistnok ret ny - og efter denne skribents mening temmelig påfaldende - hyperkorrekthed er brugen af "jegs" i stedet for "min" eller "mit".

I realityshowet Paradise Hotel talte en deltager for nogen tid siden om "Benjamin og jegs plan", i radioudsendelsen Mads og Monopolet nævnte en spørger "min mand og jegs bryllup", og i et standupshow på tv kunne man høre ordforbindelsen "min far og jegs livret".

En hurtig søgning på nettet afslører eksempler som "min lillesøster og jegs fødselsdagsfest", "min familie og jegs hus", "Pernille og jegs projekthjemmeside" og "Alexander og jegs samtale". Hvis man har fået den opfattelse at det er forkert at bruge "mig" sammen med "og", er der selvfølgelig ikke så langt til at overføre denne regel på ordet "min", og så opstår den hyperkorrekte form "jegs".

Måske er det et gruppegenitivs s

En anden mulighed er at der er tale om en form for "gruppegenitiv", altså at s'et i virkeligheden slet ikke er sat på ordet "jeg", men derimod på ordgrupperne "Benjamin og jeg", "min far og jeg", "min mand og jeg" osv.

Bøjningsendelsen -s kan naturligvis sættes direkte på et navneord ("mandens bil", "farens livret", "Peters hat" osv.). Men den kan jo også sættes på en hel gruppe af ord: "Christa og Jørgens børn", "Lennon og McCartneys melodier", "prinsen og prinsessens bryllup" osv.

Gruppe-s'et anvendes når gruppen udgør en enhed og det ord der kommer efter gruppen, betegner noget som gruppen er fælles om. Og hvis udgangspunktet er en ordgruppe med ordet "jeg" som sidsteled, er det måske ikke så underligt at der kommer et -s på, og den talende glemmer helt at der findes et ord der hedder "min".

Hvad der end er forklaringen, kommer der nu nok til at gå meget lang tid før den mystiske form "jegs" er accepteret af alle sprogbrugere. Indtil da kan man med fordel benytte det lille fine ord "min".