KOMMENTAR: ’Hej skat, jeg er lige på Potten’

Den ugentlige sprogkommentar tager os med på en dødsrute rundt til bodegaer i Danmark.

Udsigten fra "Kontoret" er bedre nogle steder end andre. (© Stock.xchng)

Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige weekend var jeg i Skive og grinede ved mig selv af navnet på den lokale bodega: Den hedder nemlig Potten.

En del værtshusnavne i Danmark er formentlig opstået ud fra forestillingen om, hvordan det lyder, når man ringer hjem og siger, at man er forsinket og forklarer, hvor man er. I Skive-sammenhæng bliver det altså til: "Hej skat, jeg skal lige på Potten, før jeg kommer hjem".

Det er jo sjovt. På morfarhumormåden! Som i: "Der er lige så meget næring i 2 stykker rugbrød, som der er i en øl. Men hvem gider æde et helt rugbrød for at få en lille skid på."

Jeg kan godt lide den humor og legen med ordene, der gemmer sig i gader og stræder og på skilte og i navne rundt om i landet. Så lad os lige tage på rundtur i værtshus- og bodegalandet Danmark og få en lille skid på.

Overarbejde

Vi starter på Kontoret: "Hej skat, jeg er på Kontoret, og det bli'r sent". Et par timer senere kan vi så ringe hjem igen og denne gang meddele, at det bliver endnu senere, da "vi er nødt til at gå i Tænkeboksen".

Efter disse to værtshuse er vi kommet i temmelig opløftet stemning godt hjulpet på vej af våde varer, så vi fortsætter ind i den lidt mere vidtløftige verden, hvor navnene stiller os i udsigt, at vi kan drage fordel af alkoholens glædelige effekter.

Derfor aflægger vi i nævnte rækkefølge visit på Guldminen, så Oasen, hvorefter vi indfinder os i Friheden og fortsætter ind i Lykken, som viser sig at være forkontor til Himmerige.

Rundtur til nedtur

Nu er vi stegt! Men vi har stadig Haabet. Og så er det rart at komme i Kridthuset - det er jo et godt sted at være… så længe det varer.

Derefter kan man altid lægge ruten forbi Hekkenfeldt - og dér, altså ad Hekkenfeldt til, går det som bekendt ikke så godt. "Hekkenfeldt" er afledt af "Heklafjeldet", altså vulkanen Hekla på Island, som btw også er nedgang til Helvede.

Vores rundtur er mao blevet til nedtur, og nu hvor det efterhånden er blevet ganske sent, sætter vi os på Gravens Rand. Det er et værtshus på Frederiksberg, og det kaldes vist nok Gravens Rand, fordi det er nabo til Solbjerg Kirkegård…

Og med så meget alkohol, som vi har hældt indenbords her på, nå ja, dødsruten, ja der kan det vise sig at være en ganske fornuftig geografisk placering.

Slap a' og ind i Fremtiden

Imidlertid: Vi vågner op til dåd igen og finder tilbage via Smuthullet, og derefter tager vi et længere ophold i Pusterummet. Her sidder vi og overvejer en hurtig pils på Slap a', før vi lægger vejen ind i Fremtiden.

Vi håber faktisk at kunne blive hængende på (eller i) i, men det viser sig, at vi skal mødes med nogen på Halvvejen. Det bliver vi nødt til, selvom vores likvider er opbrugt, og vi faktisk helst bare vil mødes på Billigheden.

Vi går derfor en stor bue uden om Kostbar, frekventerer kort Air-Bar og får både luft under vingerne og styrke til, trods procenterne, at holde os ærbare, for vi skal snart hjem, men det er for sent at ringe.

Så nu går det stærkt, natten er ved at være forbi, vi er nærmest følelsesløse, så vi checker hurtigt ind og ud på Märkbar, runder Gadespejlet for at kunne hjembringe den seneste sladder, og på Falderebet er turen slut, og morgenen gryr…

Facebook
Twitter