Lyrik-talenter: Høne i et køkken vinder lyrik-eksperters hjerter

Fem talenter var blevet udvalgt til at afprøve deres digte på to af Danmarks førende lyrik-eksperter.

Julie Gufler imponerer anmelder Lars Bukdahl og forlagsredaktør Jacob Søndergaard (i baggrunden). (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

En efter en træder de fem talenter op på scenen, op til forlagsredaktøren og litteraturkritikeren, der sidder afventende i stolene for at høre et digt og give feedback.

Spotlyset er skarpt, salen fyldt og nerverne på højkant.

I samarbejde med DR Læseklubberne har Lars Bukdahl, redaktør af tidsskriftet Hvedekorn, og Jacob Søndergaard, forlagsredaktør på Rosinante, udvalgt de fem talenters digte, som aldrig før er blevet læst op.

LYT: Hør hele DR Scenens 'Spot talentet'-session med de fem poesi-talenter

En høne i mit køkken

Og nu står de så der, på DR Scenen på årets store bogmesse BogForum, og fremsiger digte.

Blandt de heldige, udvalgte er 29-årige Julie Gufler, som går på Kunstakademiet i Hamborg.

Hun har skrevet digtet 'Kitchen', som starter med sætningen:

Der er en høne i mit køkken / hun koger æg.

Læs Julie Guflers digt

Lyrik-kendernes yndlingsdigt

Både Lars Bukdahl og Jacob Søndergaard er begejstrede for digtet.

Lars Bukdahl, redaktør og litteraturanmelder, siger:

- Det er mit yndlingsdigt. Det er fint og sært på en overbevisende facon. Det er følsomt og sært og uhyggeligt med en perfekt indgang, der er insisterende sjov. Man undrer sig og underholder sig og overraskes. Det bliver til en lille, rigtig god labyrint.

Forlagsredaktør på Rosinate, Jacob Søndergaard er helt enig:

- Det er det bedste digt i feltet, med al respekt for de øvrige. Det er helstøbt og har formbevidsthed, og samtidig sprækker, som får mig til at blive ved med at fundere.

Lærer om sig selv gennem digte

Den dygtige forfatter bag, Julie Gufler, bruger digtene til at lære mere om sig selv, fortæller hun efter seancen.

- Jeg lærer, hvad jeg selv tænker, når jeg skriver. Det lyder måske koket, men sådan er det ikke ment. Når jeg snakker med folk, kommer jeg til at sige en masse ting på samme tid, men når jeg skriver, så reflekterer jeg og opdager måske, hvordan jeg selv ser noget, siger Julie Gufler.

Talent skal tikke og dirre

Bukdahl og Søndergaard har udvalgt digtene. Men talent er ikke noget, man bare kan sætte en præcis finger på, fortæller Lars Bukdahl.

- Man skal være nysgerrig og åben over for, hvad talent kan være. Det kan komme fra steder, man ikke venter, så man skal holde sine øjne voldsomt åbne. Litteratur handler om at få en fornemmelse af, at folk formulerer sig på en måde, der giver et voldsomt ryk - at det tikker og dirrer.

Herunder kan du læse om alle fem talenter.

Joachim Lykke Andersen

Joachim Lykke Andersen (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

36 og freelancer

Læs Joachims digt her

Hvornår begyndte du at skrive?

- Jeg var på vej til København for et år siden. Efter at have smidt nogen mennesker væk fra deres plads i toget via pladsbillet, skrev jeg mit første digt nogensinde på min iPhone, mens de stod op og skulede til mig. Så oprettede jeg en blog hvor jeg lagde det ud, og begyndte at skrive flere ting. Det fik jeg en del positiv respons på fra andre digtere. Siden er jeg stoppet på mit arbejde og bruger det meste af min tid på at skrive, og det absolut minimum antal freelance opgaver der skal til. For tiden er jeg igang med en bog.

Hvorfor begyndte du at skrive?

- Alle de ting, der nu bliver skrevet ned, har levet som en løbende pludren i mit hovede. Der kom et tidspunkt hvor det havde en nødvendighed at skrive det ned. Det at ramme sådan et flow, hvor teksten flyder ud af fingrene, der løber hen over taster, er en berusende oplevelse. Det er nærmest en ny form for vejrtrækning, og ikke at kunne skrive i perioder, kan næsten gøre mig gispende.

Iben Konradi Brodersen

Joachim Lykke Andersen (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

25 og læser litteraturvidenskab på Københavns universitet

Læs Ibens digt her

Hvornår begyndte du at skrive?

- Jeg har været glad for at skrive, siden jeg var barn. Dér tegnede jeg også meget, og de to ting hang sammen. Begge dele var en måde at få nogle tableauer og figurer ud af hovedet på og ned på et stykke papir. Jeg kunne også godt lide at tegne karakterer og scener fra mine yndlingsbøger eller at digte videre på dem. Men der har været lange perioder, hvor jeg slet ikke har skrevet. Eller hvor jeg har skrevet på andre måder end lyrik og fiktion. På universitetet for eksempel har jeg brugt essaygenren meget.

Hvorfor begyndte du at skrive?

- Måske fordi man kan opleve en fantastisk bevægelsesfrihed, når man skriver og læser. Kroppen er så tung og dum og sløv i virkeligheden. Men det har også noget at gøre med det helt dagbogsbanale: Der er noget værdifuldt, jeg bliver nødt til at bevare. Nogen gange tror jeg også, der er en form for - måske ikke helt sympatisk - tilegnelse på spil. At man ser noget, der fascinerer én, og så kan man ikke bare lade det være, men bliver nødt til at eje det.

Victor Ovesen

Joachim Lykke Andersen (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

25 år gammel, skriver speciale i Litteraturhistorie

Læs Victors digt her

Hvornår begyndte du at skrive?

- Jeg har altid skrevet historier siden jeg var barn. Men ideen om et personligt udtryk kom nok først i gymnasiet, hvor jeg begyndte at spille musik og skrive sange og digte.

Hvorfor begyndte du at skrive?

- Jeg tror jeg følte en forbindelse med forfattere og sangskrivere jeg slugte. Jeg ville gerne være med hvor de var, have fingrene i det de vidste. Og så skal man ikke undervurdere oplevelsen af, at der er noget man kan.

Julie Gufler

Joachim Lykke Andersen (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

29 år og går på Hochschule für Bildende Künste (Kunstakademiet) i Hamburg.

Læs Julies digt her

Hvornår begyndte du at skrive?

- Jeg har altid gået og samlet tanker sammen inde i hovedet, men det har taget mig tid at få mine følelser til ikke at se ned på konkrete sætninger, fordi de sådan lader sig styre af syntaks. Samtidig har jeg ofte den oplevelse når jeg selv læser, at gode tekster er der hvor sætningerne formår at tage røven på ens følelser - når man bare vil ha den sætning - også selvom den ikke nødvendigvis er hverken venlig eller imødekommende.

- Jeg tror ikke, at mine følelser og mine sætninger sådan holder op med at være på vagt over for hinanden, men efter at jeg i de sidste par år har forsøgt mere disciplineret at sætte mig ned og skrive i længere tid ad gangen og dermed lade konfrontationen udspille sig (igen og igen), har de i det mindste på en eller anden kropslig måde vænnet sig til hinandens nærvær. Som når man holder en sten lang tid nok i hånden, og på et vist tidspunkt begynder at føle, at den hører til der.

Lisbeth Jensen

Joachim Lykke Andersen (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

39 år og serviceassistent

Læs Lisbeths digt her

Hvornår begyndte du at skrive?

- Jeg begyndte at skrive i mine teenage år, egentlig mest fordi jeg havde en følelse af, at jeg nemmere kunne udtrykke mig igennem et digt, end igennem tale. Måske handler det om at man netop i de år, forsøger at finde sig selv, og sin egen stemme. Så det var en måde at få mine tanker ud og tænkt igennem på. Ord er frie og rummer ikke begrænsninger når vi leger med dem. På den måde er der ingen 'rigtige og forkerte' tanker, og dengang hvor jeg begyndte at skrive, har det nok været som når andre skriver dagbog. En kilde til at få tankerne ud af hovedet på, uden begrænsninger, og på min egen måde... og det er det vel egentlig stadigvæk.

Facebook
Twitter