Ny Hvedekorn-debutant: Liv Sejrbo Lidegaard

Lars Bukdahl har vanen tro udvalgt to spritnye talentfulde debutanter fra det nye Hvedekorn-magasin. Liv Sejrbo Lidegaard er den ene, og du kan læse hendes digt og møde hende i et interview her.

Liv Sejrbo Lidegaard begyndte at skrive lyrik, da der på et tidspunkt ikke rigtig var andet at gøre.

lad os finde muslinger

hvis vandet er stadig er koldt nok til muslinger

men hvad så senere

what

søpindsvin!?

mærkelige ting?

fyldt med karma

lille ufo

der sætter af fra dit knæ

spiser brændenældeskud fra vejkanten

har ingen konsekvens

sveder

tager tøjet af

vinterhuden har rørt så meget

jord og honning

selv i dit usleste øjeblik

kan du få mig til at grine

Mere om Liv

Jeg hedder Liv, er 27 år og går på Litterär Gestaltning i Göteborg. Kan godt lide bølger og har en del længsel i mig.

Hvornår begyndte du at skrive lyrik?

Da der ligesom ikke rigtigt var andet at gøre.

Hvad er det lyrik kan, som andre litteraturformer ikke kan?

Ikke noget? Eller hvordan skal jeg forklare det: Prosa, essayistik, dagbogsnotater, artikler, digte, musik. Nogle gange kan det et eller andet helt vildt. Jeg ved godt det er mega upræcist at sige, og det er underligt, fordi jeg tror måske, det her 'et eller andet helt vildt' kan have med præcision at gøre. Men det kan også være, at det bliver muligt for noget at eksistere, som ikke fandtes før. For mig er det knyttet til et begær, der ikke har noget bestemt mål. Bevægelighed, der ikke sletter sig selv. Men den intensitet kan virkelig bare være alle mulige steder, i en mose, på et skilt, i en samtale, tit er det flygtigt og let, komplekst og krævende. Jeg ved ikke. Det er forbundet med smerte og med lys. Ja. Måske bare lys og efterårsblade, nysgerrighed, den slags. En sikkert meget barnlig betagelse.

Hvilke særlige temaer eller dilemmaer optager dig?

Ikke at lade sig domesticere. Ikke at bekræfte kedelige hierakier. Noget at bekræfte alligevel. Flokke. Hastigheder. At møde hinanden. Hvaler og halos. Modstand.

Hvordan adskiller dine tekster sig fra anden dansk lyrik?

Jeg kan godt nogle gange blive træt af min egen opbyggelighed. Men det er et umuligt spørgsmål, fordi dansk lyrik er så mange forskellige digte. I forhold til den mængde arbejder jeg vel med samme begrænsninger.

Nævn et digt eller en digtsamling, som du vil anbefale alle at læse.

Athena Farrokhzads 'Vitsvit'. På grund af den måde den arbejder med sine begrænsninger.

Eller den her sang, fordi hun lærte sig selv at spille guitar på hovedet.

Facebook
Twitter