Nytårsquiz: Tag underholdningen med til din fest

DR Kunstklub har kreeret en færdiglavet nytårsquiz, der er lige til at printe ud eller vise på din tablet. Så er dig og vennerne sikret et underholdende indslag Nytårsaften!

Denne berømte pibe er med i vores nytårsquiz. Print den eller medbring din tablet og bliv det underholdende element til nytårsfesten.

DR Kunstklub har kreeret en færdiglavet nytårsfest-quiz, der er lige til at printe ud eller vise på din tablet. Så kan du og dine venner quizze løs og være sikret et underholdende indslag Nytårsaften!

Udover print af quizzen skal der bruges:

Papir og skriveredskaber

Et stopur

Regler:

1. Del gæsterne op i hold af 2-4 personer. Hvis I ikke er så mange, kan man også sagtens være alle mod alle. Hvert hold får et stykke papir til at notere svar på.

2. Print et quiz-handout ud og del ud, så hvert hold har et sæt. Quizmaster får sættet, hvor svarene står på.

HER ER DEN: Nytårsquiz

HER ER DEN: Quizmasterens svar

3. Der er tre forskellige kategorier af spørgsmål: Fællesopgaver, Tættest På og Viden.

- Hvert hold har i fællesskab 4 minutter til at løse fællesopgaverne og skrive svarene ned på papiret. Disse skal tjekkes af Quizmaster, når resten af quizzen er færdig og alle opgaver er løst. Dermed trækkes spændingen lidt. Hver rigtig kombination udløser 5 point (hvis der f.eks. er 3 rigtige kombinationer af værk og kunstner modtager holdet 15 point i alt).

- Vidensspørgsmålene skal besvares hurtigst. Den første der rejser sig og siger "skål" får retten til at svare. Man må gerne diskutere med holdet inden man rejser sig, men når først én person har stillet sig op, må der ikke diskuteres videre. Hvis der svares forkert uddeles der 3 strafpoint og holdene har igen mulighed for at rejse sig. Svares der rigtigt, får holdet 5 point.

- Tættest På-spørgsmålene giver hvert hold lov til at give et anonymt bud på et stykke papir. Det hold, der kommer tættest på, får 10 point.

4. Når alle spørgsmål er løst, tæller Quizmaster pointene sammen og vinderen kåres og hyldes med fejring og hæder hele den resterende nytårsaften og ind i 2013.

GODT NYTÅR!

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve