Den vestlige civilisation er baseret på tal. Fysikeren Newton gik i spidsen for tre hundrede år siden med at opgøre naturens matematiske principper.

Siden var det Einstein, der viste os vejen til at forstå naturen kvantitativt og dermed til en vis grad beherske dens vældige kræfter.

I det daglige liv findes der heller ikke mange forretningsdrivende, der ville bryde sig om at købe eller sælge varer, uden at kunne sætte tal på pris og mængde.

Men i det store perspektiv er det stadig forholdsvist nyt, at vi er så afhængige af tal.

Flere og flere tal er dukket op

- Det var i oplysningstiden, at vi for alvor begyndte at sætte tal på alverdens fænomener. Gennem hele 1800-tallet udviklede videnskabsmænd stadig mere præcise metoder og apparater til at måle og tælle.

- Det har ført frem til i dag, hvor vi har adgang til så svimlende store datamængder, at det ikke kan lade sig gøre at skrive det hele ned.

Sådan lyder det fra Henrik Kragh Sørensen, der som professor på Københavns Universitet arbejder med matematikkens historie og filosofi.

Han står bag denne måneds udgivelse 'Tal', som er seneste Tænkepause fra Aarhus Universitetsforlags serie med videnskab i kort og populært formidlet form.

Tillid er godt - og farligt

- Vi har gennem de sidste to hundrede år opbygget en vældig 'trust in numbers', en tillid til at vi kan være objektive gennem tal. Men vi skal passe på med at give tallene for meget magt, siger Henrik Kragh Sørensen til DR Fagbogklubben.

- I sig selv er det ikke dårligt at måle, veje og kvantificere, sådan som vi gør for eksempel i sundhedsvæsenet, plejesektoren og folkeskolen. Faren er, at vi kan forveksle det, vi måler, med de tal, vi sætter op.

Henrik Kragh Sørensens pointe kan måske lettest forstås, hvis man kigger på den politiske debat. Vi vil gerne have et sundhedssystem, hvor alle får en hurtig og god behandling. Men hvordan afgør man, om vi har det?

Værdierne kan skride

- Vi har et stort og komplekst sundhedssystem, som politikerne gerne vil styre og regulere. Det gør de gennem tal. De sætter mål op for antal operationer og behandlinger.

- Risikoen består i, at vi får et sundhedssystem, som lever op til måltallene, men samtidig er udsat for et skred i de værdier, som ligger til grund for hele systemet.

At sygehuset når et vist antal operationer, er med andre ord ikke nogen garanti for god pleje.

Tal er ikke objektive

Henrik Kragh Sørensen peger på, at selve tanken om, at tal er et objektivt sprog til at tale om verden på, har en indbygget fare.

- Hvad nu, hvis vi slet ikke måler det, vi tror, vi måler. Tag bare karaktersystemet. Hvad siger det egentlig om dig som menneske, at du har fået et bestemt tal knyttet til dig? I det tilfælde får et enkelt tal meget stor betydning for personen.

Tallene har altså ingen mening i sig selv, de er et sprog og et redskab til at udtrykke noget præcist, lyder det fra Henrik Kragh Sørensen.

Hent Tænkepausen som e- eller lydbog

I Tænkepausen 'Tal' giver han os et indblik i tallenes historie helt tilbage fra for 4-5.000 år siden, da egypterne satte deres eget talsystem på hieroglyffer. Frem til i dag, hvor tallene har en voldsom effekt i den politiske debat, når vi for eksempel diskuterer, hvor fattig Carina egentlig er.

Samtidig kan vi så overveje, om ikke diskussionen om præsident Trumps indsættelsesceremoni havde været væsentlig kortere, hvis vi bare havde et præcist tal for, hvor mange tilskuere der var til stede på dagen.

Du kan downloade 'Tal' som lyd- og e-bog gratis i en uge, det er fra søndag den 5. marts og en uge frem. Find den via dette link.