Tidlig sprogindsats vækker begejstring

Det vil skabe bedre og mere selvsikre sprogbrugere, når man møder fremmedsprog tidligere, lyder det fra lektor og erhvervslivet.

Engelsk fra 1. klasse og obligatorisk fransk eller tysk fra 5. klasse. Sådan ser skemaet ud ifølge den nye folkeskoleaftale. (© Colourbox.com)

Den nye folkeskoleaftale betyder et tidligere 'gutentag' til fremmedsprog i skolen, og det bliver budt velkommen fra flere sider.

- Det synes vi er en rigtig fin del af aftalen, og det har længe været et ønske fra Dansk Industri, at man havde et større fokus på fremmedsprog og fik styrket sprogkundskaberne, siger Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

DI oplever, at der i virksomhederne er et stort og stigende behov for sprogkompetencer, fordi de i højere grad er mere globalt orienteret og blandt andet udstationerer medarbejdere.

Og det behov har ikke været afspejlet i folkeskolen, lyder det fra Charlotte Rønhof, som mener, at vi her i landet har glemt betydningen af at kunne fremmedsprog.

- Hvis man går et par generationer tilbage, så var danskerne generelt bedre til fremmedsprog. Det var almindeligt, at man kunne tale tysk og fransk. Det er ligesom forsvundet de senere år, hvilket er ulogisk, når verden samtidig er blevet mere global. Men det bliver der heldigvis rettet op på nu, siger hun.

Børn suger til sig

Det har nemlig stor betydning, hvornår man bliver præsenteret for fremmedsprog. Det mener en anden tilhænger af aftalen.

- Jeg kan ikke få armene ned, siger Annette Søndergaard Gregersen, der er Ph.D., cand. Pæd. og lektor i fransk.

Hun har skrevet en Ph.D.-afhandling om sprog med fokus på den kulturelle dimension og er i sin forskning nu sammen med adjunkt i tysk, Petra daryai-Hansen, RUC, i gang med et forsøg med netop at begynde tidligere med sprogundervisningen i folkeskolen.

- Børn suger jo sprog til sig, når de er helt små. Vi skal ikke arbejde med gulerod eller pisk, men arbejde med den motivation, der allerede er der. Og i de små klasser har de en legende tilgang til sproget, og det praktisk/musiske kommer i spil, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Bange for at blive til grin

Som det er nu, lærer eleverne engelsk fra 3. klasse, og det bliver efter den nye aftale rykket ned til eleverne i 1. klasse. Det næste fremmedsprog, de møder, bliver enten fransk eller tysk, og det kommer på skemaet fra 5. klasse i stedet for som nu i 7. Og jo før, jo bedre, mener Annette Søndergaard Gregersen.

- I puberteten er eleverne bange for at blive til grin. Man kan sagtens lære sprog i den alder, men de er bange for at blive grinet af, så mange tør faktisk ikke sige noget på tysk og fransk. Derfor er det godt at få det flyttet ned. De små tør godt spille rollespil eller synge en fjollet sang.

Tiden gør os gode

Derudover kræver det simpelthen tid at lære et sprog godt nok, mener Annette Søndergaard Gregersen.

- Vi ved, at det er de lange, seje træk, der gør, at vi bliver gode sprogbrugere og får selvtillid. Der skal være tid til at begå fejl. Børn afprøver sproget og grammatikken. Den ene dag siger de 'spiste', den næste dag siger de 'spisede', fordi de leger med reglerne. Det gør, at de får tillid til sig selv som sprogbrugere.

Og selvtilliden er lige det, der mangler, når gymnasieelever skal vælge sprog.

- Rigtig mange fravælger tysk eller fransk, fordi de sammenligner med engelsk. De synes ikke, de er gode nok, og så giver de op. Så er det nemmere at begynde forfra, og så vælger de spansk, siger Annette Søndergaard Gregersen og påpeger, at man så får elever, der har spildt en masse krudt på sprog, de aldrig bliver særligt gode til.