Trapholt i 3 dimensioner - kom og tegn med Virtual Reality-programmet Tilt Brush

Som en del af DR Kunstklub-projektet DR Tilter besøger de Trapholt, hvor man kan iføre sig en maske og prøve at tegne i 3D.

Man bliver blæst omkuld, når man tager masken på og begynder at tegne i 3 dimensioner. Vi er på udkig efter kreative personer, der tør kaste sig ud i en ny måde at tegne og male på.

DR Kunstklub har skudt tegnekonkurrencen DR Tilter i gang, hvor de bevæbnet med VR-maske og tegne-/maleprogrammet Tilt Brush begiver sig rundt i hele landet.

Et af de første stop bliver på Trapholt i Kolding, hvor man kan prøve Tilt Brush fra klokken 12-17 den 14. maj.

Alle kreative: Book en tid

Alle er velkomne, men hvis du kan noget særligt - kreativt - så kan du booke en tid på forhånd, så du er sikker på, at der er plads ved udstyret. Du booker en tid ved at maile til kunst@dr.dk og vedhæfte eksempler på noget du har skabt.

Tilmeld dig eventuelt via Facebook HER.

Så vender vi tilbage til dig.