Jørgen Michaelsens film ligner noget, vi genkender fra TV: de sort-hvide arkivbilleder, filmens længde på godt fyrre minutter og speakerstemmernes klare tone. Det minder om en historisk tv-dokumentar men her befinder den sig et sted mellem at være oplysning, skuespil og en slags ordets og billedets formidlings-muzak som strømmer behageligt ud af skærmen.

Der er i filmen ikke noget direkte forhold mellem ord og billede. I stedet kører de to spor parallelt, så der opstår nye associationer og betydninger. Teksten i sig selv kan nærmest beskrives som bureaukrati-dadaistisk. Den er ekstremt rationel i tonen og i sætningernes konstruktioner, men besidder en nærmest fjollet mangel på betydning.

Med ’Forårsoffensiv i Danmark’ kan man hævde at Jørgen Michaelsen gør det muligt at grave historien frem på ny og se på de nationale fortællinger, vi gentager igen og igen på en ny måde. Som speakeren siger et sted i filmen: «Skal noget som helst bringes frem i lyset, må man starte med, at give mørket en anden form».