Kunst kritiserer syvårsreglen

Hvorfor skal voldsramte, udenlandske kvinder blive i ægteskabet, indtil de har været i landet i syv år, for ikke at blive smidt ud, spørger en fotoudstilling, som problematiserer syvårsreglen.

Ukrainsk kvinde, 30 år, ingen børn, familiesammenført 2005, midlertidig ophold 2010, lever i ægteskab.

Teksten hører til fotografiet af en kvinde, der befinder sig i forgrunden af, hvad der ligner et dansk klitlandskab. Hendes ansigt er tilsløret af hendes lange hår.

Fotografiet er en del af udstillingen SYV, som består af i alt 24 fotografier taget i danske naturlandskaber. På fotografierne optræder tilslørede kvinder, og fælles for dem er, at de alle lever eller levede i ægteskaber, de gerne ville ud af.

Syvårs reglens konsekvenser

Det skal gælde generelt for alle udlændinge, at de først kan få permanent opholdstilladelse efter syv år.

Sådan stod der i regeringens Udlændingelov fra 2002. Formålet var blandt andet at bekæmpe såkaldte proforma ægteskaber.

En utilsigtet konsekvens er, at familiesammenførte kvinder, der lever i ulykkelige og i værste fald voldelige ægteskaber med danske mænd kan have svært ved at komme ud af dem, hvis de samtidig gerne vil blive her i landet.

Og netop disse kvinder er omdrejningspunktet for foto og video-udstillingen SYV, som åbnede i sidste uge på Det Nationale Fotomuseum i København.

Stolte og taknemmelige

Før udstillingen åbnede var de medvirkende kvinder, som alle har oplevet konsekvenserne af syvårsreglen, inviteret til at se den i et lukket fora. Her forklarede en af kvinderne, hvordan hun oplevede det at være i et ulykkeligt ægteskab i nyt land.

- Jeg havde ikke så mange veninder, der kunne hjælpe mig. Jeg havde kun mig selv. Hvor skulle jeg gå hen? Det var rigtig hårdt, fortæller hun.

At se den samlede udstilling og hendes eget bidrag til den, gav hende ligefrem gåsehud. Ligesom det gjorde, da hun hørte de grædende kvinderne på udstillingens videoinstallation fortælle om deres ægteskaber.

Selvom det har været svært for kvinderne at stille op til projektet, har de medvirkende generelt været stolte, glade og taknemmelige for at se deres historie omsat til fotografi, fortæller udstillingens fotograf Tina Enghoff.

Hun har sammen med kulturformidler og ligestillingskonsulent Uzma Andresen stået bag udstillingen. Tina Enghoff har gået bevidst efter, at det kunstneriske udtryk skulle afspejle kvindernes svære situation. Derfor står kvinder for eksempel i positioner, som ser helt forkerte og pinefulde ud.

- Jeg forsøgte at skabe et rum, hvor hver kvinde bliver som en ting, som lukker sig inde i sig selv i et dansk ofte smukt landskab. Der er noget forkert i landskabet. Kvinderne optræder ikke, som du og jeg ville gøre. De bliver som et objekt - en sort plastikpose, der er kastet væk og som et objekt, og det er sådan de ofte bliver set på i Danmark, fortæller Tina Enghoff.

Kunsten kan vise menneskene bag reglen

Uzma Andresen håber, at de personlige historier vil tale til publikums følelser, for mens mange har talt om problematikken, er der ikke sket nogen ændringer. Tværtimod startede det med først at være en treårs regel, som senere blev til den syvårs regel, der i dag har eksisteret i otte år.

- Det, som jeg tror, er væsentligt, inden man debatterer videre, er at møde kvinderne, som lever med de her konsekvenser, og det kan man ved at møde mennesket. Og det tror jeg, at kunsten kan. Kunsten kan åbne op for, at man føler, at der er mennesker bag de her skæbner, siger Uzma Andresen.

I løbet af juni holder Uzma Andresen og Tina Enghoff en række debatarrangementer omkring syvårsreglen, hvoraf det første finder sted 3. juni på Den Sorte Diamant kl. 16.30 - 18.30.

Udstillingen SYV kan ses på Det Nationale Fotomuseum på det Kgl. Bibliotek i København frem til 11. september i år.

Hør mere i Kulturnyt onsdag på P2 15.30 og P1 18:50.