Metalarbejdere og ingeniører på Grundfos-fabrikken i Bjerringbro har ikke kun travlt med at producere pumper til hele verden.

De har også travlt med at være aktive i jagtklubben eller synge i kor, hvis de da ikke sveder på løbebåndet eller spiller volleyball med kollegerne.

Kunst og idræt har erobret arbejdslivet. Kolleger og chefer er blevet til fodboldkammerater og teatervenner. For mange danskere er kultur og sport ikke længere noget, der hører fritiden til men noget man i høj grad forbinder med jobbet.

Det vrimler med klubber

Hver tredje danske arbejdsplads har i dag en idrætsklub, og hver fjerde danske arbejdsplads har en kunstforening.

Blandt de lønmodtagere, der har mulighed for at være med i en klub, er seks ud af ti aktive.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som YouGov har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.305 danskere i beskæftigelse.

Men også vin- og ølklubber er populære. På næsten hver niende arbejdsplads er der i dag en vin- eller øl-klub, ligesom mere end hver tyvende arbejdsplads har en teaterklub, en musikforening eller film- og biografklub.

På Coloplast mødes man om sport og museer

På virksomheden Coloplast i Nordsjælland er ni ud af ti medarbejdere tilmeldt Coloplast Culture Club, hvor de kan dyrke sport, tage på museum eller i teateret med kollegerne.

- Folk ser det det virkelig som et aktiv, at der er sådan en mangfoldighed af kultur- og sportstilbud via arbejdet. De allerfleste mener ganske enkelt, at det er 'nice to have', siger formanden for personaleafdelingen Roland Pedersen.

Forsker i arbejdsliv på Roskilde Universitet, professor Helge Hvid, er overrasket over, at sports- og kulturklubberne er så udbredte. Han forklarer det med, at stadig flere virksomheder prioriterer at knytte medarbejderne tættere til arbejdspladsen.

- Arbejdsgiverne støtter idræts- og kulturforeninger for at skabe et stærkt tilhørsforhold mellem medarbejder og virksomhed. Medarbejderne kommer til at kende hinanden på kryds og tværs af afdelinger og hierarkier, så man i højere grad bliver en del af en virksomhed og ikke bare en lille afdeling eller faggruppe, siger han til Ugebrevet A4.

Mest kulturel i regionerne

Men zoomer du ind på private og offentlige arbejdpladser, er der store forskelle tilbuddene om kultur og idræt til de ansatte.

Kun 23 procent af de private arbejdspladser har en kunstklub, mens det gælder 56 procent af arbejdspladserne i regionerne. Og hvor kun hver tyvende kommunale arbejdsplads har en vin- eller ølklub, er det hver femte arbejdsplads i staten.

At der er allerflest kunstklubber i de store styrelser og departementer i staten samt på hospitalerne i regionerne, undrer ikke Helge Hvid.

- Der er mange store arbejdspladser med mange højtuddannede i stat og region, og her er det oplagt at etablere kunstklubber. Men det er knap så oplagt i en mindre daginstitution i en kommune at starte en kunstklub eller vinklub, siger han.