65 ukendte van Gogh-tegninger fundet i Frankrig

De ukendte tegninger er fundet i en gæsteprotokol fra det hotel i Arles, hvor den hollandske maler boede.

  • Her ses bogen, hvor værkerne for første gang vises frem. Flere billeder følger. (Foto: JACQUES DEMARTHON © Scanpix)
  • De originale tegninger blev ikke vist frem på pressemødet i dag. (Foto: JACQUES DEMARTHON © Scanpix)
  • Bogen med tegningerne udkommer mandag. (Foto: JACQUES DEMARTHON © Scanpix)
  • Endnu et af billederne fra bogen. (Foto: Jacky Naegelen © Scanpix)
1 / 4

65 hidtil ukendte tegninger af maleren Vincent van Gogh er blevet fundet, oplyser det franske forlag Le Seuil.

Det er et af de betydeligste kunstfund, der er gjort i Frankrig i de sidste mange år.

Syv af de 30 dyreste malerier, der er blevet solgt i verden, er blevet udført af den hollandske kunstner.

De fundne tegninger er gjort med blæk, og de er fundet i en gæsteprotokol, som tilhørte det hotel, hvor han boede i den sydfranske by Arles.

Originalerne er ikke blevet lagt frem på et pressemøde i Paris tirsdag, hvor forlaget fortalte om de 65 ukendte tegninger.

Men de kan ses gengivet i bogen "Vincent van Gogh, the fog of Arles: the rediscovered sketchbook", som udkommer torsdag.

Bogen vil blive udgivet samme dag i Frankrig, USA, Japan, Storbritannien, Tyskland og Holland.

/ritzau/AFP

Facebook
Twitter