ARKIV-VIDEO Danmarks mest berømte halshugning fejrer 50 års jubilæum

I dag er det 50 år siden, at danskerne vågnede op til en hovedløs lille havfrue på Langelinie i København.

Den 23. august 1913 blev statuen af Den lille Havfrue opstillet permanent på Langelinie i København. Siden da, i løbet af sine næsten 101 år, har hun både fået fjernet en arm samt sit hoved tre gange.

Første gang Den lille Havfrue mistede gang sit hoved var natten mellem fredag og lørdag den 25. april i 1964 - præcis for halvtreds år siden i dag.

Hovedet var savet af, og kunstneren Jørgen Nash påstod at kende forbryderen, men han nægtede at afsløre identiteten.

En havfruemorder krydser sit spor

I 1997 beskrev Jørgen Nash i sin erindringsbog 'En havfruemorder krydser sit spor', at han selv stod bag halshugningen af Den lille Havfrue. Ifølge bogen kappede Jørgen Nash hovedet af havfruen og smed det i Utterslev Mose. Hverken hovedet eller gerningsmændene til hærværket er dog nogensinde blvevet fundet.

Se interview med bronzestøber Carl N.G. Rasmussen, der støbte Den lille Havfrue i 1911, og hør ham fortælle, hvordan han har det med nyhederne om den hovedløse lille havfrue:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5359f6dc6187a2133014bfb5

Se videooptagelser fra den 25. april 1964 hvor Den lille Havfrue sidder uden hoved og efterfølgende blive fragtet væk fra Langelinie, i videoen i toppen af artiklen.

FacebookTwitter