Dan Park slipper med bøde efter terrorkunst

Den svenske kunstner, der i weekenden hængte plakater op i Silkeborg med skriften ”Terrorist Welcome”, bliver ikke sigtet efter politianmeldelse.

Politiet i Silkeborg vurderer, at Dan Park ikke opfordrede til terror, da han i weekenden hængte plakater op i Silkeborg, med teksten "Terrorist Welcome". (Foto: (Screenshot) © dr)

Dan Park og hans støttekomité opfordrede ikke til terrorisme, da de i weekenden uddelte foldere og hængte plakater op med teksten ”Terrorist Welcome” i Silkeborg.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Ifølge politiet og deres jurister var det opsigtsvækkende budskab en del af en ’kunstnerisk aktion’, og derfor bliver Dan Park og de personer fra støttekomiteen, der hjalp ham med at uddele plakaterne, ikke sigtet.

Selvom Dan Park og hans støtter ikke bliver sigtet for at opfordre til terror, får de alligevel en bøde på 1000 kroner.

- Der er tre personer, som har været med til omdelingen, der vil blive sigtet for at hænge plakater op på blandt andet el-skabe. Det er ikke lovligt, siger Flemming Just fra Silkeborg Politi til Midtjyllands Avis

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk