Man kunne også spørge om ikke der er for få stådrenge og tissekoner i filmhistorien

Udenlandske anmeldere håner den forlængede 'Nymphomaniac' - på forkert baggrund, mener P1's anmelder

'Hvad skal verden med en ny version af Lars von Triers 'Nymphomaniac' på sammenlagt 5 ½ time når den oprindelige version allerede var hele 4 timer lang?' Det spørgsmål har rumlet rundt i filmverdenen i de seneste uger op til visningen af den første del af den lange version, 'Vol. 1', i Berlin i går.

Nu er den blevet vist, men der er stadig uenighed om det præcise svar på spørgsmålet.

Klarttalende talskvinde

Spørger man Zentropa-producer Louise Vesth, der har fået et bijob som Triers klarttalende talskvinde, har det altid været meningen at udsende to versioner:

'Vi vidste godt at filmens mange sexscener ville være umulige at distribuere i visse territorier (filmbranche-jargon for lande - red.) Oprindeligt troede Lars, at filmen i alt ville vare 4 timer, delt op i to, men da vi gik i gang med at optage og klippe, indså vi, at det slet ikke kom til at holde. Det endte så med at den fulde længe blev ca. 5 ½ time, hvilket er problematisk at distribuere. Derfor blev filmen forkortet til 4 timer, og den kan distribueres til det meste af verden, og nu kan dem, der har lyst, også se den fulde version.'

Købmandssvaret

Det er 'købmandssvaret'. Men hvad med den kunstneriske konklusion? Er forlængelsen udtryk for mere galimatias fra provoen Trier? Eller er der kommet en anden film ud af det?

Rygterne har længe gået på, at der især er mere hardcoresex i den forlængede version, som Louise Vesth er inde på, og det er de scener, de engelske og amerikanske brancheblade i Berlin er mest optaget af. Ja, man ser Jens Albinus (via porno-stand-in) sprøjte sæd i munden på Stacy Martin (via porno-stand-in) og Nicholas Bro udøve cunnilingus på samme Martin (stand-ins). Man ser Shia LeBouefs erigerede lem (stand-ins) mange gange osv.

Ironisk distance

De scener bliver alle beskrevet med en ironisk distance af de angelsaksiske anmeldere - som infantil provokation fra Triers side, hvilket unægtelig ligner en rygradsreaktion fra filmlande, der altid har lidt af sexforskrækkelse på film.

Hvis 'Nymphomaniac' havde fået tilføjet en bunke ekstra voldsscener, ville ingen amerikaner have løftet et øjenbryn. Og man kan lynhurtigt vende problemstillingen om: Er filmverdenen ikke fuld af film, hvor voksne mennesker gennemgår intime øjeblikke, og hvor det havde været aldeles naturligt at se en lystig stådreng eller en fugtig tissekone, men hvor de er 'censureret' væk af god puritansk konsensus?

Stor litteratur som film

Samtidig kommer de angelsaksiske anmeldere frem til den konklusion, at der er tilføjet betydeligt mere snak end hardcoresex - om end der er tvivl om hvad der egentlig er tilføjet, hvilket også bliver tolket som problematisk. For hvis man ikke kan huske om det var der i den korte udgave, er det vel ikke nødvendigt?

Nej, ikke hvis der havde været tale om en James Bond-film. Men det særlige - ja, enestående - ved 'Nymphomaniac' er, at den er et forsøg på at omsætte 'stor litteratur' som Proust, Mann og Dostojevskij til et filmsprog, hvilket vil sige at filmen har en rød tråd, men at den bevidst afviger fra tråden med sidehistorier og afvigelser - digressioner, som det hedder. Derfor giver det formmæssigt god mening at føje mere til, vel at mærke fordi ingen af tilføjelserne i første del af den forlængede Nymphomaniac virker som rent fyld eller som ligegyldige digressioner. De har deres klare funktion i Triers frit fabulerende, tankeprovokerende og humoristiske eksperiment.

Mere slap og mindre stram

Hvorvidt den forlængede version af 'Nymphomaniac' er interessant eller ej, er - som alt andet - en smagssag. Men det er den helt forkerte forlængede version at buhe ad med den begrundelse at hardcoresex lugter af underlødig porno og at historien er blevet mere slap og mindre stram, for nu at blive i jargonen.

Det er endnu uvist hvornår de to dele af den forlængede 'Nymphomaniac' får dansk premiere.

FacebookTwitter