Norske ministerier protesterer over malerier: De minder om Breivik

De ansatte i Sundheds- og Landbrugsministeriet har anmodet om at få fjernet et maleri fra ministeriets presserum. Kunsten minder dem for meget om terrorangrebet på Oslo og Utøya d. 22. juli.

Her ses et lille udsnit af vægmaleriet "Lyset forsvinner - bare vi lukker øynene" af Vanessa Baird. To norske ministerier har nu anmodet om at få maleriet fjernet, da det minder de ansatte om terrorangrebet d. 22. juli. (© NRK)

Når du træder ind i ministerierne for sundhed og landbrug i Norges hovedstad Oslo, er det første du møder et gigantisk vægmaleri. Men den prægtige kunst har nu fået de ansatte i ministerierne til at klage.

Det minder dem for meget om terrorangrebet på Oslo og Utøya d. 22. juli, skriver det norske nyhedssite NRK.

- Nogle af vores medarbejdere har reageret, fordi det minder dem om 22. juli og det har skabt ubehag. Det er vanskeligt at undgå at blive konfronteret med maleriet, fordi det har en central placering, siger Sundhedsministeriets departementssekretær, Bjørn-Inge Larsen til NRK.

Værket med navnet "Lyset forsvinner - bare vi lukker øynene" er 12x6 meter og dækker hele væggen i Sundheds- og Landbrugsministeriernes presserum. Værket blev skabt af den norske kunstner Vanessa Baird, og et ud af tre værker, som kunstneren vil levere til de to ministerier. (© NRK)

Flere grunde til oprør

På maleriet ses en række scener, der bindes sammen af papir, der flyver i vinden. Man ser bygningen med premierministerens kontor, det amerikanske justitsministerium før angrebet og tilsyneladende døde personer.

Det er dog ikke kun ubehag, der er årsag til, at billedet ikke bør hænge i ministeriet. Væggen, som maleriet hænger på, er nemlig placeret i Sundhedsministeriets presserum, og det er uheldigt mener medarbejderne.

Værket med navnet "Lyset forsvinner - bare vi lukker øynene" er 12x6 meter og dækker hele væggen i Sundheds- og Landbrugsministeriernes presserum. Værket blev skabt af den norske kunstner Vanessa Baird, og et ud af tre værker, som kunstneren vil levere til de to ministerier. (© NRK)

Sundhedsministeren Jonas Gahr Støre benytter nemlig ikke rummet særligt ofte, da det kan give uheldige associationer, hvis han bliver interviewet foran enkelte motiver på væggen. Blandt de motiver er både skeletter og døde kroppe.

- Det er uheldigt, at vi har et godt presserum vi ikke kan bruge på grund af den kunst, der hænger der, siger Bjørn-Inge Larsen.

Værket med navnet "Lyset forsvinner - bare vi lukker øynene" er 12x6 meter og dækker hele væggen i Sundheds- og Landbrugsministeriernes presserum. Værket blev skabt af den norske kunstner Vanessa Baird, og et ud af tre værker, som kunstneren vil levere til de to ministerier. (© NRK)

Vil stoppe fremtidige kunstværker

Ministeriets ansatte har nu også anmodet Public Art (Koro), det statslige organ for offentlig kunst, om at stoppe bookingen af et nyt værk af samme kunstner.

- Vi har afholdt møder med Sundhedsministeriet, og modtaget et brev fra dem. De siger, at de reagerer på Baird-værket i indgangen. De anmoder derfor om en anden løsning, siger Svein Bjørkås, direktør for Koro, til NRK.

Værket med navnet "Lyset forsvinner - bare vi lukker øynene" er 12x6 meter og dækker hele væggen i Sundheds- og Landbrugsministeriernes presserum. Værket blev skabt af den norske kunstner Vanessa Baird, og et ud af tre værker, som kunstneren vil levere til de to ministerier. (© NRK)

Direktøren mener dog ikke selv, at der er noget kontroversielt over maleriet og har forslået ministeriet at få en kunstkender ud for at fortælle de ansatte, at maleriet kan tydes på andre måder.

Kunstneren bag værket, Vanessa Baird, siger, at hun hverken forstår kritikken af arbejdet eller hvorfor medarbejderne reagerer så voldsomt.

Facebook
Twitter