Nu skal finnerne slikke på stålfaste baller og brystvorter

For første gang nogensinde kommer homoerotisk kunst på frimærkerne i Finland.

For første gang nogensinde kommer homoerotisk kunst på frimærkerne i Finland.

En brystvorte. Et perfekt trimmet overskæg og et par stålfaste baller.

Skulle du finde på at sende et brev fra Finland i efteråret, så er der en god chance for, at du bliver nødt til at slikke på en af de tre overnævnte motiver, hvis brevet skal nå frem.

Et af de tre motiver der fra september kan ses på finske frimærker

Til september udsender det finske postvæsen nemlig tre nye frimærke, der bærer motiver skabt af kunstneren Touko Laaksonen, der også er kendt som 'Tom of Finland', skriver The Guardian.

Historisk frimærke

Den finske kunstner, der døde i 1991, er mest kendt for sine homoerotiske tegninger hvor store muskuløse mænd ofte fremviser både lem og baller.

Selvom det ikke er de mest eksplicitte af kunstnerens billeder, man fra efteråret kan frankere sine breve med, så er det alligevel historisk, når homoerotisk kunst ender på et lands frimærke, Det forklarer Dean Sheperd, der er redaktør på frimærkemagasinet Gibbons Stamp Monthly.

Et af de tre motiver der fra september kan ses på finske frimærker

- Man har ført set motiver med nøgenmalerier. Men jeg tror, det er første gang, at erotisk kunst kommer på et frimærke, siger Dean Sheperd til The Guardian.

Et billede af selvtillid

'Tom of Finland' havde stor betydning for bøssekulturen i 1970érnes USA, og har blandt andet inspireret kunstnere som Freddie Mercury og bandet The Village People.

Det er den grafiske designer Timo Berry, der har udvalgt de tre motiver, og ifølge den finske tv-kanal Yle, så har han forsøgt at fange den selvsikkerhed, som præger 'Tom of Finlands' værker.

- Det (frimærkearket, red) portrætterer en sensuel livskraft, og det at være stolt af sig selv. Den slags kan der aldrig blive for meget af i dette nordlige land, siger Timo Berry til Yle.

Facebook
Twitter