Russisk kunstner lukker Louisiana

De besøgende bruger for meget tid i restauranten og i designbutikken og for lidt tid på kunsten, lyder kritikken fra russisk kunstner. Derfor ”lukker” han museet i en pressemeddelelse.

Her ses den russiske kunstner Pedro Wodkins foran Louisiana.

- Fra i dag og indtil andet bliver meldt ud, lukker Louisiana Museum of Modern Art alle udstillinger for besøgende.Sådan lyder det i en engelsksproget pressemeddelelse, der onsdag tikkede ind hos landets kulturjournalister og nyhedsbureauer.Som afsender stod det nordsjællandske kunstmuseums direktør, Poul Erik Tøjner.Meddelelsen, der bestod af hvid skrift på en knaldrød baggrund, vakte undren.Foruden det opsigtsvækkende budskab indeholdt mailen et falskt link: louisianaartmuseum.com, samt kontaktoplysninger på en ikke-eksisterende pressechef.

Sådan ser den falske pressemeddelelse ud. (© DR)

Russisk kunstner?I går kunne 'Kulturnyt' på P1 så afsløre, at det i virkeligheden er en mand, der kalder sig Pedro Wodkins, der står bag meddelelsen om "lukningen".Han mener nemlig, at museet er kørt fast.Det, som de kalder moderne kunst, er både 40, 50 og 60 år gammeltPedro Wodkins, kunstner- Jeg synes, at Louisiana er et af de bedste museer i verden, men det er blevet kedeligt. Det, som de kalder moderne kunst, er både 40, 50 og 60 år gammelt. De er stagneret, siger Pedro Wodkins til 'Kulturnyt' fra et fly på vej mod Rusland, hvor han angiveligt arbejder som kunstner.Flere spiser mad end ser på kunstI sin pressemeddelelse skriver han, at "en helt uacceptabel andel af de besøgende tilhører Danmarks rigeste procentdel, samtidigt med at der udvises en forsvindende interesse for kunsten til fordel for museumsbutikken og restauranten m.m.". - Det handler mere om forretning end om kunst. Jeg var på Louisiana for nogle uger siden, og der var ikke et eneste tomt bord i den smukke restaurant, samt hundredvis af folk i museumsbutikken. Til gengæld var der kun ganske få mennesker, der faktisk gik rundt og så på kunst, uddyber han til 'Kulturnyt'.Det er restauranten 'Louisiana Café' og museums- og designbutikken 'Louisiana Butik', som den russiske kunstner mener løber med for meget opmærksomhed. Det hele kan ses på GoogleMen heller ikke den udstillede kunst er Pedro Wodkins tilfreds med.Ifølge ham skal moderne kunst udfordre folk. I sin pressemeddelelse skriver han, at kunsten på Louisiana er blevet "mere dekorerende og mindre engagerende". Og så er det set før.Lige meget hvad de udstiller, kan du finde det på GooglePedro Wodkins, kunstner- De udstiller de samme ting, som du allerede har set på 100 andre museer og 100 andre steder, samt i tusindvis af bøger. Lige meget hvad de udstiller, kan du finde det på Google, forklarer han til 'Kulturnyt'. På Louisiana kan man i øjeblikket se udstillingerne 'Pop Art Design' om popkulturens hovedmænd og 'Tara Donovan - Louisiana Contemporary', der viser småtingsskulpturer lavet af tandstikker, sugerør og folie. Skab noget nytIfølge kunstneren er Louisiana blevet en skolebygning, hvor børn og unge kan lære om kunsthistoriens udvikling i stedet for et sted, hvor kunsten viser vejen frem mod noget nyt.- Jeg kunne godt tænkte mig, at der blev mere plads til workshops for unge kunstnere. At der bliver lavet et rum, hvor der bliver skabt kunst og folk bliver involveret i skabelsen af kunst. Museets ledelse skal simpelthen give mulighed for, at der bliver skabt noget nyt i stedet for at udstille noget, der blev skabt for 50 år siden, slutter han.

Facebook
Twitter