Hvor går grænsen for den kunstneriske frihed?

Måske ved at offentliggøre intime og seksuelle beskeder.

Den hollandske kunstner Dries Verhoeven kom i hvert fald i problemer efter at have udstillet samtaler, han havde haft på Grindr, en tjeneste hvor homo- og biseksuelle mænd kan finde mulige partnere i deres nærområde.

Det skriver avisen the Guardian på sin hjemmeside.

En knytnæve til kunsten

Kunstneren Dries Verhoeven fik i sidste uge en på hovedet, da en mand ved navn Parker Tilghman ved et tilfælde opdagede sig selv i det offentligt tilgængelige kunstværk 'Wanna Play'.

På Henrichplatz i Berlin stod værket, som var en glasboks, hvor Verhoeven selv sad inden i og delte ud af de samtaler, han førte med forskellige mænd på tjenesten Grindr og heriblandt var altså samtalen med Tilghman.

Da Tilghman genkendte samtalen, følte han sig så krænket, at han med det samme gik ind i boksen og stak den hollandske kunstner en.

Det satte en debat i gang om privatlivets fred, og hvor grænserne for den kunstneriske frihed egentlig går.

Ikke voyeur

Ifølge Adrian Hughes, der er vært på DR K-programmet 'Smagsdommerne', er det kunstens opgave at undersøge og bearbejde de nye tjenester og datingtilbud, for de er en del af det moderne menneskes virkelighed.

Han har ikke selv besøgt Verhoevens værk, men synes det lyder meget interessant, selvom det er svært at sige helt nøjagtigt, om han går over grænsen eller ej.

Dog pointerer han, at det er vigtigt at kunstneren selv medvirker i værket 'Wanna Play'.

- Han er ikke voyeur til nogen andre menneskers transaktioner på nettet. Det er det første, man skal anerkende, at han investerer sig selv i det, bruger sig selv og sin egen interaktion med andre, som et kunstværk, siger han til DR Kultur.

Og her træder han ifølge Hughes ind i en tradition af kunstværker, som gør lige præcis det. Fra Knud Romers autofiktive litteratur om sin barndom i Nykøbing Falster til Tracy Emins 'My Unmaid Bed', hvor hun viser sine brugte lagner og kondomer frem til skue.

Ikke desto mindre bryder Verhoeven den"gentleman-aftale", som ellers ligger implicit i tjenester, som Grindr, mener Hughes.

Tag en tudekiks

Men så længe man ikke direkte kan genkende eller identificere folk, så synes Hughes ikke, at grænserne for den kunstneriske frihed er nået.

Derimod mener han, at værker som Verhoevens er vigtige, fordi vi har brug for kunstens blik på den moderne virkelighed, vi som mennesker navigerer i.

- Jeg ville meget gerne se hans kunstværk, og jeg vil sådan set egentlig også takke ham for at lave det. Jeg synes, at de berørte mennesker, som har chattet med ham på Grindr bør snuppe sig en tudekiks, siger han.

Det er dog ikke muligt at se kunstværket længere. Efter sammenstødet med Tilghman opfordrede Grindr sine brugere til at blokere kunstnerens konto. Senere forlod Verhoeven glasboksen for at debattere med folk som demonstrerede mod værket, og herefter stoppede han sit projekt.

Han har senere undskyldt overfor dem, der er blevet stødt af værket, på Facebook.