Kunsthistoriens outsidere er ikke enlige svaler

Selvom malere som Bigum og Kvium i dag hænger på en lang række museer og hos private samlere, har de ikke fyldt meget i bøger om dansk samtidskunst.

Midt i et brunligt værelse står en gråhåret mand med dybe, mørke øjenhuler. Lige over hans hoved, kaster en lampe lys ned over hans krop. På bordet foran ham står en lille kutteklædt figur med en le over skulderen. Manden stirrer indædt på figuren.Nogenlunde sådan ser Martin Bigums maleri ”Den ulykkelige mand” ud. Det hænger lige nu på kunstmuseet Ordrupgaard som en del af udstillingen ”Nuancer af Sort”. Maleriet er fra 1994, dengang den største del af den danske kunstscene var optaget af happenings, video- og installationskunst. I den etablerede del af kunstverdenen blev der derfor rynket lidt på næsen af Martin Bigum og andre billedkunstnere, som var inspireret af ældre malere som f.eks. Rembrandt og Edvard Munch.

Malerier der talte sammen fra atelier til atelier

Da Martin Bigum var 19 år besøgte han Horsens Kunstmuseum og så Michael Kviums ”Selvportræt” fra 1985. På maleriet læner Kvium sig ud af vinduet, mens gardinet blafrer i baggrunden. Bigum beskriver det som et dæmonisk billede - noget han ikke havde set magen til. Tre år efter så han Balder Olriks billede ”Christiansborg brænder”, også her var han dybt betaget:

- Kvium og Olrik var begge passionerede omkring det, de lavede, og var ligeglade om det stak uden for den samtid, de befandt sig i. Hver gang jeg har set de her billeder gennem tiden, har jeg taget hatten af for, hvor godt det er, og at det virker, og jeg har også tænkt mig selv at gøre det, erindrer Martin Bigum.

I Balder Olrik og Michael Kvium fandt Martin Bigum to kunstneriske kollegaer, som han oplevede havde den samme lidenskab for maleriet, som han selv havde. Selvom deres billeder måske ikke umiddelbart ligner hinanden, så følte han sig altså beslægtet med netop de her kunstnere.

- Vores malerier talte ligesom sammen fra atelier til atelier, fortæller Martin Bigum.

Svært at finde plads i kunsthistorien

Og selvom Bigum, Kvium og Olrik i dag hænger på en lang række museer og hjemme hos private samlere, har kunsthistorien alligevel i nogen grad haft svært ved at finde plads til dem i de bøger, der er udkommet om ny dansk samtidskunst.

Det rådede kunsthistoriker Merete Sanderhoff bod på for nogle år siden, da hun udgav en bog om otte enspændere inden for dansk og norsk billedkunst: ”Sorte Billeder. Kunst og Kanon”.

Nu har hun været med til at skabe udstilling ”Nuancer af Sort” til museet Ordrupgaard med de samme kunstnere, fordi hun faktisk mener, de har en hel del til fælles. De øvrige kunstnere på udstillingen er Michael Kvium, Thomas Kluge, Odd Nerdrum, Preben Fjederholdt, Peter Martensen, Ulrik Møller og Balder Olrik. Fælles for de otte kunstnere er, at de ofte i mørke toner skildrer klassiske temaer som tiden, døden og historien.

De er ikke enlige svaler

- De er altid blevet betragtet som enspændere på scenen for samtidskunst eller undtagelser, der bekræfter reglen. Jeg synes, det er interessant at vise, at de rent faktisk udgør en strømning i samtidskunsten, og det er nu første gang, at de vises på samme udstilling. Der er en masse korrespondancer, temaer, motiver og æstetiske valg og tilgange til det at male, der går i gen. De er ikke enlige svaler, siger Merete Sanderhoff.

Udstillingen ”Nuancer af sort” kan ses på kunstmuseet Ordrupgaard indtil 29. august i år og senere kommer den også til Vejle Kunstmuseum.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532b4cb66187a215d0abfefe

Facebook
Twitter