Kunstner: Slaver skal erstatte løven

Et mindesmærke over de 96.000 slaver som Danmark transporterede til de Vestindiske øer skal erstatte Istedløven, når den flyttes tilbage til Flensborg. Det mener kunstneren Jens Galschiøt.

Istedløven skal flytte til Flensborg, og så er der en ledig sokkel ved Tøjhusmuseet i København.

Og multikunstneren Jens Galschiøt foreslår at opsætte et mindesmærke over næsten 100.000 slaver, som Danmark transporterede til de Vestindiske øer.

- Denne grumme episode i danmarkshistorien kunne vel godt fortjene bare et enkelt mindesmærke i Danmark, siger Galschiøt.

Kom med dit forslag

Alle kan iøvrigt komme med forslag til Kulturministeriet om, hvad der skal stå på Istedløve-soklen. Find ud af hvordan via linket til højre.