Lars Simonsen flyttede væk fra København: Jeg var så træt af det

Han har haft store roller både på og uden for skærmen. Skuespiller Lars Simonsen tog dog for længe siden en beslutning om, at det ikke var altafgørende for hans karriere, at han boede i København. Og så flyttede han derfra.

- Jeg var godt træt af København, fordi jeg synes, København havde en tendens til at lukke sig om sig selv. De mennesker, som var der, de snakkede på den samme måde, de opførte sig på den samme måde, de havde tit travlt med at mene noget om de andre på den samme måde, - og lige pludselig synes jeg, at der gik fuldstændigt selvsving i den.

Sådan forklarer skuespiller Lars Simonsen en del af den periode for mere end 15 år siden, hvor han besluttede sig for at rykke teltpælene op og flytte fra København til Fyn.

Dengang var Lars Simonsen 37 år, og han havde netop haft en hovedrolle i Nils Malmros-filmen 'Barbara'. Men efter den film skete der noget, som han aldrig havde oplevet før.

- Telefonen døde. Det var første gang, jeg oplevede det. Jeg havde aldrig nogensinde før ikke haft noget at lave, fortæller han.

At gøre det ingen andre ville gøre

Men Lars Simonsen fik hurtigt noget at se til igen. Det skulle bare vise sig at blive anderledes, end det, han plejede.

Da Kasper Wilton i 2000 blev teaterchef på Odense Teater og i den forbindelse ville lave et nyt ensemble, så Lars nemlig en mulighed.

Han havde altid godt kunne tænke sig at lave ensembleteater. Han kan godt lide det med, at man har meget med hinanden at gøre, og at man kommer til at kende hinanden godt.

- Du kan kalde det et kollektiv - på godt og ondt. Og som freelancer i København oplevede jeg dengang, at man gik fra projekt til projekt. Man involverede sig enormt meget i hinanden og kom tæt ind på hinanden - og så slap man det igen, siger han.

Derfor så han det som den ultimative udfordring at gøre 'det, som ingen andre ville gøre', som han formulerer det.

- At flytte væk fra København. Alle andre flytter jo til København, fordi det er der, det sner, der er jobs og man bliver set og eksponeret. Det, jeg tænkte, var bare: Er det altafgørende for min profession? For min udvikling? Næh. Det tror jeg faktisk ikke, det er, siger han.

Lars Simonsen medvirkede i den dansk-svensk tv-serie Broen i rollen som skurken Jens Hansen/Sebastian Sandstrod. (Foto: Ola Kjelbye Fotografi AB)

I branchen er der mange opportunister

Lars bor i dag i Morud vest for Odense med sin kone og tre børn.

Men var der ikke en frygt hos ham - en frygt for det ukendte - ved at komme væk fra København, dengang han valgte at flytte? Væk fra mange af de mennesker, han kendte i branchen? Nej, siger han selv.

- Det var kun ren lyst. Jeg var så træt af det. Jeg synes, folk talte grimt både til og om hinanden i branchen, og det, synes jeg, er fuldstændigt unødvendigt og idiotisk for at sige det ligeud, siger han.

Han mener, der i branchen er en høj grad af opportunisme og 'hvad er der i det for mig'-mentalitet, og den del af faget har han aldrig brudt sig om.

- Man kan eksempelvis se, at en eller anden skuespiller er rigtig god. Men hvorfor skete der så ikke mere for ham eller hende? Hvem var det, der ikke kunne lide den person? Hvem var det, han eller hun ikke mødte på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted?, spørger han.

Skuespilleren medvirkede også i tv-serien fra DR, Bedrag, hvor han spillede finansdirektøren Ulrik. (Foto: Laust Trier Mørk)

To hurtige til Lars:

  • Hvad er det bedste ved at bo i Morud?

  • - Tiden, luften. Faktisk alle sanserne. Smagen, duften. Den måde, kan trække vejret på. Og så alle de fysiske rammer. Her har vi en skov, og det er den skabelon, som jeg og min familie har det enormt godt i. Jeg kan tydeligt mærke, når jeg kommer hjem fra København, at det er som om, jeg kommer længere ned i lungespidsen, når jeg trækker vejret. Der falder en ro over mig og jeg sover bedre. Jeg bliver et bedre menneske af det, simpelthen.

  • Hvad er det værste ved at bo i Morud?

  • - Jeg er jo i DSBs hænder, når jeg har forestillinger i København, og det kan jo godt have sine udfordringer. Men det er sådan set det eneste dårlige. Nå ja, og så har internettet ikke rigtigt været topprioritet herude. Men til sommer får vi fibernet, griner han.

Kom ind ad bagvejen

I 1990 blev Lars uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Aarhus. Men allerede inden da havde han haft flere filmroller.

- Jeg kom jo ind i branchen nærmest ad bagvejen. Jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, og der var jeg arbejdsløs i præcis en måned. Det kunne jeg simpelthen ikke. Så jeg tog på dramakursus på Amager sammen med min gode ven, og da vi havde gået der i tre måneder, ringede de fra Per Holst Film og spurgte om ikke, der var en af os, der kunne tænke os at blive prøvefilmet til en film, Bille August skulle lave, fortæller Lars.

Året var 1984, og deres daværende underviser Inger Eilersen, der i dag er kendt som instruktør, sendte Lars og hans kammerat af sted.

Og da Lars gik hjem, var det med beskeden om, at Bille August gerne ville mødes igen til en rigtig filmoptagelse.

- Og to dage senere fik jeg så rollen som Erik i Tro, håb og kærlighed. Og så oplevede jeg noget, som er de færreste forundt uden nogen forudgående erfaring med film. Jeg var så heldig at komme til at arbejde med en masse fremragende filmfolk, og det endte med at blive en rigtig god film. Så der blev jeg 'blæst op'. Bang. Velkommen til verden, ik'!, siger han.

Lars Simonsen har været med i masser af forestillinger på Odense Teater - her et foto fra forestillingen 'For enden af kærligheden' fra 2015, hvor han spillede sammen med Sarah Boberg. Forestillingen blev produceret i samarbejde med Aarhus Teater. (© Odense Teater)

Blev typecastet som 'den generte'

I kølvandet på Tro, håb og kærlighed kunne Lars med det samme mærke, at branchen 'brugte ham' ud fra den rolle, han netop havde haft.

Han blev typecastet som den lidt kuede og generte fyr - det, som Erik fra Tro, håb og kærlighed også var.

- På en måde kan man sige, at det jo er klart nok, for hvorfor skulle man gøre andet. Men på den anden side så er det jo dybt, dybt fantasiforladt. Men jeg blev ligesom bekræftet i, at det var dét, jeg var god til. Og der kunne jeg mærke, at det havde jeg faktisk ikke lyst til, siger han.

Derfor søgte han som det eneste sted ind på Skuespillerskolen i Aarhus, fordi han ikke længere havde lyst til at være i København.

- Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at kappe alle bånd og alle de lidt fastfrosne forestillinger, der var om mig og hvad, jeg var og kunne. Jeg havde brug for at blive født på ny, og det var fantastisk, siger han.

Lars Simonsen er i fuld gang med at øve til stykket Røde Orm, hvor han spiller Thorkel Höge. Her ses han sammen med kollegaen Andreas Jebro, der har rollen som Røde Orm. (Foto: Kirstine Bauning © Det kongelige teater)

Tid er det mest dyrebare jeg har

Efter afsluttet uddannelse i Aarhus vendte han dog tilbage til København i nogle år, indtil turen gik til Fyn, hvor han stadig bor i dag.

Han og familien bor lige ved siden af en stor skov, hvilket de alle gør meget brug af. Og Lars elsker det. For i Morud har han plads og ikke mindst tid, føler han.

- Tid er det mest dyrebare, jeg har. Det betyder, jeg kan være sammen med min familie og har tid til at fordybe mig. Og det er præcis noget af det, jeg synes, der mangler i dag i det hele taget - og i den grad i en stor by, siger han.

Han kommer dog stadig jævnligt i København, og har eksempelvis her i foråret været med i forestillingen Vredens druer på Betty Nansen Teatret.

- Det er vigtigt for mig, at jeg får et perspektiv. Jeg kan jo ikke bare udelukke det, som jeg synes, der er en helt masse galt med, og så blive i det, som jeg tænker er fedt. Jeg kan være derovre, og så kan jeg også komme hjem igen og vide, at jeg er det rigtige sted. Og det er rart, siger han.

Lars Simonsen bor i Morud vest for Odense. Et sted, der blandt andet giver ham ro til at fordybe sig, siger han. (Foto: Malene Koops Grønborg © dr)

Lars Simonsen er lige om lidt aktuel i Røde Orm, der vises på den nye udendørs scene på Moesgaard Museum i samarbejde med Det Kongelige Teater og Aarhus 2017. Lars Simonsen ses i rollen som Thorkel Höge.

  • Blå bog: Lars Simonsen.

  • Født i 1963 i Odense - flyttede til Rungsted med forældrene, da han var syv år.

  • Er uddannet fra Aarhus Teater i 1990.

  • Medvirkede dog i flere danske filmsucceser før han blev uddannet skuespiller - heriblandt Tro, håb og kærlighed (1984) og Den kroniske uskyld (1985).

  • Blev i 2000 en fast del af skuespillerensemblet på Odense Teater. Udover roller på Aarhus og Odense Teater, har han også optrådt på blandt andet Rialto Teatret, Gladsaxe Teater, Husets Teater og Betty Nansen Teatret.

  • Fra den 23. maj frem til 1. juli kan han ses i forestillingen Røde Orm på Moesgaard Museum i rollen som Thorkel Höge.

  • Har vundet Robertpriser for bedste mandlige hovedrolle i 1985 og 1998 for henholdsvis filmene 'Tro, håb og kærlighed' og 'Barbara'.

  • I tv har han blandt andet medvirket i serierne Broen, Lærkevej, Livvagterne og Bedrag. Han havde også en mindre rolle i Rejseholdet i et afsnit fra 2002.

  • Privat er han gift med skuespillerinden Sanne Saerens Taasti.