Lettet museumsdirektør: Troede tyvene havde kastet uerstatteligt vikingefund i vandet

Museum i Vordingborg havde som de første nogensinde fået lov at låne berømt vikingefund fra Tyskland.

Hiddensee-smykket består af i alt 16 dele og blev fundet på den tyske ø Hiddensee i slutningen af 1800-tallet. (Foto: Hansestadt Stralsund/Presse) (Foto: Picasa © HANSESTADT STRALSUND/Pressestelle)

Formiddagen i dag var mildest talt tung at komme igennem for museumsdirektør Keld Møller Hansen.

Mens politiet jagtede de to tyve, der i løbet af natten var brudt ind på hans museum - Danmarks Borgcenter i Vordingborg - gik direktøren og gruede for de to opkald, han kunne blive tvunget til at foretage.

En ting var at skulle fortælle kollegerne på det tyske Stralsund Museum, at tyvene var sluppet af sted med deres kopi af det berømte Hiddensee-smykke, der er et af de fineste guldfund fra vikingetiden. Tysklands "Guldhorn", som det store smykke også kaldes.

Men det var trods alt kun en kopi af guldbelagt metal, og originalen var som altid i sikker forvaring på museet i Stralsund.

Meget værre ville opkaldet til det tyske vikingemuseum Haithabu blive. For tyvene havde også stjålet de oprindelige presforme, som Hiddensee-smykket er formet efter, og som Borgcenteret helt ekstraordinært havde fået lov at låne.

- Det er formene, der i den her sammenhæng er det fuldstændig exceptionelle. Det er dem, der har den store historiske værdi, siger Keld Møller Hansen.

Historisk enestående

Formene, der er lavet af bronze, er historisk enestående, fordi de er beviset på, at Hiddensee-smykket blev fremstillet i Hedeby syd for den danske grænse, som i Vikingetiden var Nordens største by.

- Det er et vikingefund, der aldrig er blevet lånt ud før, og vi havde kun fået lov at låne det fra Haithabu, fordi vi havde så gode sikkerhedsforhold, siger Keld Møller Hansen.

- Så det var ikke særlig rart, at de var væk.

Som en god krimi

Tyvene blev kort efter indbruddet standset ved et rent tilfælde af en politipatrulje.

Patruljen havde afspærret Storstrømsbroen, mens en bred mejetærsker krydsede broen, da en bil pludselig drønede gennem afspærringen. Da bilen ikke kunne komme forbi mejetærskeren, hoppede en mand ud af bilen og begyndte at kravle ud på ydersiden af broen.

Det så med politiets egne ord så underligt ud, at de sendte flere patruljer ud på broen. De to mænd blev anholdt, og ved hjælp af overvågningsbilleder kunne man kort efter slå fast, at det var de to museumstyve, politiet havde fanget.

Men fangsten beroligede i første omgang ikke Keld Møller Hansen hjemme på museet, for tyvenes rygsæk med de stjålne genstande var stadig væk.

- Jeg frygtede, at de havde kastet den i vandet, og at vi aldrig ville få dem at se igen, siger Keld Møller Hansen, der løbende blev opdateret om eftersøgningen af politiet på sin mobil.

- Det var som en god krimi. Først fik vi at vide, at de var ved at undersøge under broen, så at de havde fundet rygsækken, og til sidst fik jeg så et billede af tyvegodset og kunne se, at det hele var der, siger museumdirektøren.

Ikke noget kunsttyveri

Selv om det var formene, der var det vigtigste, tror Keld Møller Hansen ikke, at tyvene bevidst gik efter dem.

- Jeg tror ikke, at man kan omsætte dem. Det er historien i formene, der er vigtig, og jeg har meget vanskeligt ved at forstå, at nogen skulle købe dem kun for historien skyld, siger han.

Hans teori er i stedet, at tyvene er gået efter Hintersee-smykket, som de fejlagtigt har troet var det ægte guldsmykke.

- Det rigtige smykke vejer vist omkring 600 gram, og guldpriserne er jo høje, så jeg tror, de har håbet at kunne smelte det om, siger han.

- Det var ikke et kunsttyveri, for så burde de have vidst bedre. Der stod jo endda i udstillingen, at smykket var en kopi.

De to anholdte blev varetægtsfængslet efter at være blevet fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan derfor ikke oplyse nærmere, hvad deres motiv for tyveriet har været.

Facebook
Twitter