'Livet ifølge Anton': Det er der sket med Antons elskede gård

I aften rullede dokumentaren 'Livet ifølge Anton' over skærmen, der følger landmanden Antons liv og refleksioner over køer, kosmos og kærligheden. De sidste par år er der sket store forandringer på den gamle Spånbjerggård.

Anton boede på Spånbjerggård hele sit liv. (Foto: Klassefilm Aps)

Det er nu to år siden instruktør Iben Haahr Andersen fulgte Anton og hans liv på slægtsgården til dokumentaren 'Livet ifølge Anton', der søndag aften blev sendt på DR1.

Anton Jørgen Hemmingsen boede alle sine 87 år på Spånbjerggård på Møn. De sidste mange af dem alene sammen med sine ni elskede køer og to katte.

Da Antons døde i februar 2014 stod hans to søskende for at finde en, der kunne overtage den gamle gård.

Den rigtige køber viste sig at bo på den anden side af marken. Nabosønnen Frederik Vinther-Larsen overtog for knap to år siden Spånbjerggård med alt indbo og har sat gården i stand siden. Nu står huset snart klar til indflytning.

- Det har altid været en drengedrøm for mig at få mit eget landsted. Anton har aldrig bedt direkte om, at jeg eller nogen andre overtog gården, men han sagde, at han håbede nogen ville passe godt på den, siger 24-årige Frederik Vinther-Larsen, der har en landsbrugsuddannelse.

Faldefærdigt frirum

Frederik Vinther-Larsen er løbet over marken til Anton, så længe han kan huske.

- Jeg mistede mine egne bedsteforældre ret tidligt, så Anton har altid været en slags bedstefar for mig. Det var et frirum at være hos ham. Jeg kunne bare komme over og være med til at passe køer, finde pinde og høre historier, siger Frederik Vinter-Larsen.

Mens Anton levede, stod den gamle slægtsgård næsten fuldstændig, som hans forældre havde efterladt den og blev mere og mere forfalden, som årene gik. Mange havde måske valgt at rive den gamle gård ned, men sådan er det ikke gået.

- Der er en masse sjæl i gamle huse. Det er selvfølgelig lidt nostalgisk at prøve at bevare det, men jeg arbejder meget med at gøre det til mit eget. Jeg sætter det i stand med respekt for fortiden, men det skal også kunne komme videre. Jeg har alle minderne og en masse viden om stedet, jeg tager med, slutter Frederik Vinther-Larsen.

Se eller gense dokumentaren på dr.dk/tv

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk