Lyd som en kender: Det skal du vide om kunst

Er din kunsthistorie lidt rusten? Så er her guiden, der klæder dig på til din næste kunstoplevelse.

Der er nok at holde styr på med perioder, motiver og udtryk, når man kigger på kunst - her en detalje fra Michelangelos udsmykning af Det Sixtinske Kapel. (Foto: CHRISTINNE MUSCHI © Scanpix)

I denne uge har Danmark fået et mesterværk af de helt store.

Statens Museum for Kunst har for et tocifret millionbeløb købt maleriet ’Nymfe og faun’ af den franske kunstmaler Henri Matisse.

Men hvorfor er ham Matisse noget særligt?

Det kan du få svar på i denne guide, hvor vi kommer rundt om de vigtigste emner inden for kunsthistorie, så du kan brillere med din viden, næste gang samtalen falder på kunst.

Vi har talt med forfatter, tv-vært og foredragsholder Peter Kær, der har delt ud af sin viden.

Vi starter fra bunden – hvad er kunst egentlig for noget?

Helt grundlæggende skal du vide, at alle kan fortolke kun på deres egen måde. Du behøver altså ikke en fin uddannelse for at forstå kunst.

Hvis du er af den helt gamle skole, så definerer du nok kunst som noget, der har med skønhed at gøre. Kunstnerens håndværk skal være i orden, og kunsten skal være flot at se på.

Men i dag forholder det sig lidt anderledes. Det er ikke længere så vigtigt, om det er smukt malet – det handler mere om den følelse, du får i maven, når du ser på det. Nu skal kunst skabe rystelser i samfundet, og kunstneren skal have noget på hjerte.

Det er desuden blevet helt okay at sige ”hold kæft, hvor er det grimt” om kunst, da det handler om den enkeltes forståelse af kunst.

Renæssancen – mennesket tilbage i centrum

Du har nok hørt om den, og Renæssancen omkring 1400-tallet er da også en vigtig del af kunsthistorien.

Her begynder kunstnerne at blive mere fremtrædende, og det enkelte menneske kommer i fokus. Det fremgår nu tydeligt, hvis eksempelvis Michelangelo står bag et kunstværk.

Kunstnerne lærer også nye teknikker, som at male med dybde - det såkaldte centralperspektiv. Selvom det lyder banalt, er det en maleteknisk detalje, der får kæmpe betydning for billeders udtryk.

Malerier fra den periode kan ofte genkendes ved de smukke mennesker, der portrætteres. Det var nemlig primært adelen og kirken, der betalte for at blive malet.

Barokkken – nu bliver det svulstigt

I Barokken kommer der mere energi og bevægelse i billedet med luft under kjolerne. Her brillerer folk som Rembrandt i en yndefuld, men svulstig stil.

Motiverne er mytologiske fortællinger, der minder om moralske motiver fra bibelhistorier, hvor der er tydelig forskel på god og ond.

Det moderne gennembrud kommer i 1870’erne

Georg Brandes skyder Det moderne gennembrud i gang i Danmark i 1871. Her begynder kunstnerne mere at fokusere på, hvad det vil sige at være menneske og på livets rejse fra fødsel til død.

Overklassen og de religiøse motiver glider i baggrunden til fordel for drankeren og de fattige.

Impressionismen – fotografiet ændrer kunstens udtryk

Nu begynder kunstnere at gøre op med, at motivet skal ligne et portræt. Fotografiet er nemlig kommet på banen og overtager maleriets rolle som portrætskaber.

Kunstnerne skal derfor være kreative og finde et nyt formål, nu hvor kunst ikke længere 'bare' skal være en tro kopi af motivet.

Fauvismen - med Matisse blev det vildt

Matisse vidste ikke, at han skulle være maler, men endte med at skabe sin helt egen periode i kunsthistorien. Han læste egentlig jura, men fandt ud af, at han havde talent for kunst.

På efterårsudstillingen i Paris i 1905 har han så meget knald på farverne, at anmelderne kalder det en "spand maling i hovedet".

Han bryder alle regler – som når han maler en grøn streg ned af næsen på maleriet Madame Matisse, der hænger på Statens Museum for Kunst.

Med Matisse kom Fauvismen, der kommer af det franske ord fauves, som betyder vilde dyr. Her er kunstnerne vilde og eksperimenterer som aldrig før.