Mad er blevet ren underholdning

Vi bruger timevis på at se tv om mad, læse om mad og beskæftige os med mad. Men vi bruger det ikke som inspiration for vores egne kokkerier. Mad i medierne er nemlig blevet ren underholdning.

I et sommerhus står to gange Price og kokkererer. De laver både mormor-krebinetter, æblegrød, skipperlabskovs og bankekød. Traditionelle retter med masser af kød og masser af fedt. Og Spise med Price er et populært program, men det er ikke, fordi folk bruger det som inspiration til deres egen madlavning.

- De ser det, og de er meget optaget af det. De smiler og siger "Selvfølgelig ser vi da Spise med Price". Men det er noget, de ser, det er ikke noget, de gør, fortæller medieforsker Karen Klitgaard Poulsen.

Det er mere end et halvt århundrede siden, at Kirsten Hüttemeier introducerede tv-køkkenet på dansk tv. I dag har enhver tv-station mindst et madprogram på deres sendeflade, men programmerne fungerer ikke længere som inspiration og vejledning til madlavningen, de fungerer i stedet som underholdning.

Mad er fællesskab

Karen Klitgaard Poulsen er medieforsker ved Aarhus Universitet og er netop nu i gang med en interviewundersøgelse, der skal sige noget om, hvad vi egentlig bruger den store medierede interesse for mad til. Undersøgelsen er del af et større forskningsprojekt, der hedder Offentlighedens nye grænseflader.

Der er gået sport i at interessere sig for mad. I hvert fald for mad, som andre laver. En af grundene til at vi bruger tid på mad i medierne er, ifølge Karen Klitgaard Poulsen, at det giver os en følelse af fællesskab.

- Mad er godt til at forbinde mennesker, fordi der ikke findes ét menneske, der ikke har erfaring med mad. Vi har alle sammen erfaring med at spise mad, og vi har næsten alle sammen erfaring med at købe mad ind og med at fremstille mad, lave mad, fortæller Karen Klitgaard Poulsen og fortsætter

- Mad er måske et af de mest universelle felter, der er og i moderne samfund, hvor vi på nogle måde bliver mere og mere forskellige, der bliver mad et fælles felt, og det mest populære mad på tv, er noget, der forbinder os og er en fælles referenceramme, siger medieforskeren.

Mad med alvor

I Karen Klitgaard Poulsens interviews har hun blandt andet spurgt ind til folks forhold til de folkekære Price-brødre. Alle hendes interviewpersoner siger, at de ser programmerne, men kun få har besøgt deres hjemmeside for at læse opskrifter og slet ingen har rent faktisk brugt en af brødrenes opskrifter i køkkenet.

Mad i medierne kan nemlig i første omgang sættes på lige fod med store dramaserier på tv - det er ren underholdning.

- Fordi at mad betyder så meget i vores hverdagsliv og i vores forståelse af, hvem vi selv er, bliver det også et felt, som er godt til at underholde med, fordi det er så utrolig velgørende for mange af os at få lidt humor med ind i det. For det er jo faktisk et meget alvorligt felt - det er jo vigtigt, at vi viser, at vi kan tage hånd om os selv og vores livsstil, fortæller Karen Klitgaard Poulsen.

Mad med afslapning

Og det er netop noget, som madprogrammerne kan hjælpe os med at tage stilling til. Samtidig hjælper de os til at have et mere afslappet forhold til madlavningen, end den til tider fanatiske sundhedsbølge har givet anledning til.

- Det er vældig velgørende for mange mennesker, at det er et felt, man også kan slappe af i, og hvor man kan grine lidt af hele det her alvorlige madfelt, men også af sig selv, siger medieforskeren.

Vi bruger altså i langt højere grad madprogrammerne til at slappe af til, end vi bruger dem til at lave mad efter. Madprogrammerne virker vejledende i forhold til at kunne fremtrylle en gastronomisk middag for vennerne, men de fungerer også som alternativ til den stærke fokusering på sundhed, der ellers har været fremherskende.

Facebook
Twitter