Mænd der hader kvinder en nordisk storfilm

Mænd der hader kvinder ligner allerede før premieren en international succes. Den kan meget vel blive en enkeltbillet til Hollywood for Rejseholds-instruktøren Niels Arden Oplev, skriver Niels Frid.

Med 100 kopier til visning i 100 forskellige biografer i Danmark. Med salg til indtil videre 12 europæiske lande (Italien, Spanien, Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, Schweiz, Polen, Norge, Finland, Sverige og Danmark) ligner "Mænd der hader Kvinder" en international succes allerede en uge før premieren.

Efter en hemmelig visning på Berlin Festivalen tidligere på måneden løb rygtet foran filmen som en tordenild. Og lige nu venter kritikere over hele Europa på at slippe deres vurderinger af filmen løs.

Stor respekt

Men én ting er sikker: Respekten for filmen, dens skuespillere og instruktør er stor. Den danske filminstruktør Niels Arden Oplev kan med ét kan forvandles til nordens mest succesrige filminstruktør, når filmen får premiere.

Det sker i Danmark om en uge og i Frankrig under Cannes film festivalen.

Danske Niels Arden Oplev har fire danske spillefilm og en række episoder af Rejseholdet og Ørnen bag sig.

Han har forvandlet Stig Larssons kriminalroman til en moderne, nordisk storfilm med den populære Michael Nyqvist i hovedrollen som den samfundskritiske journalist Kalle Blomqvist.

Noomi Repace spiller den utilpassede punk-researcher Lisbeth Selander, men hertil kommer en række af Sveriges fornemmeste skuespillere som Lena Endre, Sven-Bertil Taube, Björn Granath og mange flere i karakterfulde biroller.

Pengene vil komme hjem

Budgettet er på 55 millioner svenske kroner, og selvom Arden Oplev har brugt flere penge end oprindeligt budgetteret, tyder meget allerede nu på, at pengene vil komme hjem.

Filmen ligner en enkeltbillet til Hollywood for den danske instruktør og det internationale gennembrud for nordisk film, som ARN kun til dels blev.

Det sker sjældent at en svensk talende film vises i 100 danske biografer på én gang. Når det sker, er det værd at holde øje med. For så ligner det en filmbegivenhed af de sjældne.

Facebook
Twitter