Majonæse og komma-krig: Husker du Sprognævnets største øjeblikke?

Torsdag kan Dansk Sprognævn fejre, at det er 60 år siden, institutionen kom til verden. Dr.dk ser tilbage på nævnets to største sproglige kontroverser.

Dansk Sprognævn har blandt andet ansvaret for den danske Retstavningsordbog.

Er du én af dem, der aldrig skiftede over til det nye komma, og foretrækker du din mayonnaise med æ?

Uanset hvad, så har Dansk Sprognævns beslutninger omkring det danske sprog alle dage vækket stærke følelser blandt sprogentusiaster.

Her kan du læse om to af nævnets mest opsigtsvækkende beslutninger i dets 60 år lange historie.

Miseren om den nye ordbog

Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955. En af nævnets helt store opgaver blev at lave en ny retskrivningsordbog.

Det tog knap 30 år, før Dansk Sprognævn var klar med en ny oversigt over det danske sprog. I sommeren 1985 var manuskriptet til den nye ordbog klar - kort efter brød sproghelvede løs.

Manuskriptet til den nye ordbog indeholdt nemlig tilføjelsen af en række alternative stavemåder på fremmedord, som blev hyppigt benyttet i det danske sprog.

En majonæse-fadæse

Ændringen ville betyde, at det fremover ville være tilladt at skrive blandt andet konjak, jogurt og ikke mindst majonæse, i stedet for de oprindelige cognac, yoghurt og mayonnaise.

De nye former skulle ikke erstatte de gamle stavemåder, men blot være tilladte alternativer.

Alligevel opstod der voldsom polemik, og avisernes debatsider fyldtes med følelsesladet modstand mod fordanskningen - den danske stavemåde af mayonnaise fik særligt stor opmærksomhed.

En journalist gik endda så langt som at udforme en såkaldt 'hade-liste' over de 12 fordanskninger, der vækkede størst harme blandt læserbrevsskribenterne.

På grund af den voldsomme modvind i pressen – og ikke mindst en henstilling fra daværende kulturminister Mimi Jakobsen og undervisningsminister Bertel Haarder, droppede Sprognævnet til sidst 115 af de foreslåede dobbeltformer. 45 dobbeltformer forblev i ordbogen.

Stavemåderne konjak, krem og paj røg dog først ud af ordbogen igen i 2001, mens det omvendte blev tilfældet for den nye stavemåde af ordet vanilje. Her forsvandt originaludgaven vanille til fordel for den nye, fordanskede stavemåde.

Komma-krigen

Selvom majonæsen havde fået sprogentusiaster landet over helt op i det røde felt, så skulle der gå endnu 10 år, før Dansk Sprognævn for alvor trådte ind i danskernes bevidsthed. Det skete, da nævnet i 1996 introducerede ’det ny komma’.

Formålet var at få indført ét kommasystem i Danmark efter cirka 70 år med to kommasystemer, nemlig pausekommaet og det grammatiske komma.

Problemet med det grammatiske komma var, at der efter nævnets mening skulle sættes alt for mange af dem. Samtidig led pausekommaet under, at meget få – og ofte kun sprogfolk og forfattere, benyttede sig af det.

Kort fortalt skulle det nye komma erstatte det grammatiske komma, altså kryds og bolle-kommaet, og pausekommaet skulle give vej for en ny valgfrihed mellem et såkaldt traditionelt komma og et såkaldt nyt komma.

Men selvom det nye komma snart blev benyttet i store dele af folkeskolen, så havde det svært ved at slå igennem i andre offentlige myndigheder. For eksempel fulgte hverken Kulturministeret eller Undervisningsministeriet nævnets anbefaling om at bruge det nye komma.

Et komma og en valgfrihed

I starten af 2000’erne begyndte også tidlige tilhængere af det nye komma at falde fra. Kun én procent af den danske befolkning brugte i 2001 Sprognævnets nye kommaregler. Samtidig rejste der sig en politisk modstand mod det nye komma.

For at undgå en udslettelse af det nye komma foreslog Sprognævnet en tilbagevenden til det grammatiske komma – med en enkelt valgfrihed.

Kulturministeren, som på det tidspunkt var Brian Mikkelsen (V), bød forslaget velkommen, og kommakrigen blev afblæst i marts 2003 - i hvert fald for en stund.

I februar varslede formand i Dansk Sprognævn, Jørn Lund, nemlig, at nævnet stod overfor nye drøftelser af kommaet. Torsdag forelagde formanden så et forslag til et kommasystem med arbejdstitlen 'nyt nordisk komma'. Det gjorde han i Politiken.

Ifølge avisen skulle kommaet lægge sig op ad det komma, der bruges på engelsk, norsk, svensk og islandsk. Forslaget, som kan komme til at afslutte eller opildne kommakrigen, skal diskuteres i Sprognævnet fredag.

Kilder: Dansk Sprognævn og 'På sproglig grund - Dansk Sprognævn fra a til å 1955-2005' (2005)

FacebookTwitter