'Man må gå bombastisk til værks': Derfor åbner dansk museum udstilling kun med kvinder

For første gang har Statens Museum for Kunst en udstilling med værker kun af kvinder.

Udstillingen 'Efter stilheden - kunstens kvinder tager ordet' åbner på Statens Museum for Kunst i København den 28. august 2021 og kan ses frem til den 21. november 2021. På billedet ses den danske kunster Simone Aaberg Kærn, der er blandt de aktuelle kunstnere på udstillingen. (Foto: Magnus Bejmar © Pressefoto)

Hannah, Nancy, Paula, Dea, Kirsten, Ursula, Lene, Jenny, Mona, Pia og Simone er blandt fornavnene på de kunstnere, der fra 28. august er aktuelle på en ny udstilling hos Statens Museum for Kunst.

Fælles for kunstnere er - surprise, surprise - at de alle er kvinder.

Og med udstillingen 'Efter stilheden - kunstens kvinder tager ordet' er det faktisk første gang, at museet i København lægger lokaler til en udstilling kun med kvindelige kunstnere. Med undtagelse af soloudstillinger med fokus på én enkelt kunstner vel at mærke.

Den aktuelle udstilling tager udgangspunkt i 50-året for Rødstrømpebevægelsen, og dermed er meget af fokus på værker fra 1970'erne. Men udstillingen ser også både 50 år yderligere tilbage i tiden (altså til 1920'erne) og 50 år frem - det vil sige til i dag.

Netop den historiske vinkel er alfa omega for udstillingen, fastslår Birgitte Anderberg, der er museumsinspektør og seniorforsker hos Statens Museum for Kunst.

- Det er en kurateret udstilling med et historisk perspektiv. Det betyder, at vi ser på 100 års kunstnerisk kritik af magten, som den er formuleret fra den kvindelige kunstners marginaliserede position i samfundet, siger hun.

Til spørgsmålet om hvorvidt det er problematisk kun at have kvindelige kunstnere på plakaten, afviser Birgitte Anderberg blankt:

- Nej, det er det ikke med denne udstilling. Men hvis det drejede sig om en udstilling, der udelukkende ville tegne et billede af den politiske kritik i samtidskunsten, ville jeg kunne forstå, hvis nogen syntes, det var problematisk.

Fokus på politik frem for køn

'Efter stilheden - kunstens kvinder tager ordet' har med Birgitte Anderbergs ord fokus på de politiske emner i kvinders kunst. Og dermed skiller den sig på sin vis ud fra andre udstillinger med kvindelige kunstnere.

- Ofte handler værker af kvindelige kunstnere om køn, seksualitet og krop. Så vi syntes, det var spændende at lave en udstilling med værker, der retter fokus på omverdenen, siger hun.

Den tyske tegner og grafiker Käthe Kollwitz' værk 'Nie weider krieg' ('Aldrig endnu en krig', red.) fra 1924 er blandt de ældste værker på Statens Museum for Kunsts nye udstilling. (© Statens Museum for Kunst)

Derfor kan man blandt andet se værker, der forholder sig til magt og ulighed i flere former - som fascismen i Europa i 1930'erne, protesterne mod Vietnamkrigen i 1960'erne og myndighederne og medicinalindustrien, der i 1970'erne tilbageholdt information om bivirkninger ved de tidligste p-piller, som var skyld i, at mange kvinder fik blodpropper.

- Så udstillingen handler fremfor alt om, hvordan kvinder har brugt kunsten til kritik, og hvordan det kritiske perspektiv har udviklet sig, siger Birgitte Anderberg.

Museer køber få værker af kvinder

Til gengæld kan man med rette tage de kritiske briller på, når man ser på repræsentationen af kvindelige kunstnere på de danske museer.

I en undersøgelse foretaget af Organisationen Danske Museer (ODM) fra 2019 kunne man for eksempel læse sig til, at kvindelige kunstnere kun har udgjort 22 procent af museers indkøb af værker gennem de forgangne 15 år. Desuden har kun 29 procent af alle soloudstillinger i samme periode været med kvindelige kunstnere, mens kun 34 procent af kunstnerne på gruppeudstillinger er kvinder.

Ifølge Bente Scavenius er der stort fokus på at få flere kvindelige kunstnere ind på de danske museer. (Foto: MARIE HALD)

Underrepræsentationen af kvindelige kunstnere er ifølge kunstkritiker og forfatter Bente Scavenius et kæmpestort problem.

- Man er nødt til at forholde sig til de her tal. Vi har en generation af stærke, kvindelige kunstnere, og selvom vi har talt om underrepræsentation i lang tid, er der ingenting sket, siger hun.

Scavenius nævner i den forbindelse, at hun "er lige ved" at gå ind for kvoter for at få flere kvindelige kunstnere ind på museerne.

Kvinder var bandlyst på Kunstakademiet

Historisk set har kvindelige kunstnere ifølge Scavenius altid været dårligt stillet. Blandt andet fordi de først i slutningen af 1800-tallet fik adgang til Kunstakademiet.

- Inden da kunne kvinderne kun modtage privat undervisning, så deres vilkår har altid været helt anderledes end mændenes, siger Bente Scavenius og peger på det moderne gennembrud omkring 1870 som den periode, hvor kvindelige kunstnere for første gang fik opmærksomhed i Danmark.

Anna Ancher var en af de første kvindelige kunstnere, der slog bredt igennem, og selvom der i hendes kølvand kom mange kvindelige kunstnere, blev de ifølge Scavenius ikke købt af museerne.

Hun kalder kunstverdenen for et mandsdomineret miljø og hilser derfor Statens Museum for Kunsts udstilling kun med kvindelige kunstnere velkommen:

- Så længe der er en skævvridning, må man gå bombastisk til værks. Det er man nødt til.

Facebook
Twitter