Engelske og amerikanske flyangreb kostede 307 danskere livet og sårede 788 under Anden Verdenskrig.

Det var ikke noget, man talte så meget om, og hændelserne er ofte beskrevet anderledes i piloternes logbøger, end de faktisk foregik.

Det fortæller historiker og overinspektør ved Nationalmuseet Henrik Skov Kristensen i P1 featuren "Fejltagelsen ved Aarup". Han er hovedforfatter til værket "Bomber over Danmark", der nøje gennemgår en lang række af de vestallierede flyangreb, der fandt sted i Danmark under Anden Verdenskrig.

- Der er et eksempel, hvor piloten efter et jagertogt i Danmark beskriver, hvordan han beskyder et militært køretøj. Men når man derefter gransker de danske kilder, viser det sig, at der var tale om en taxa fra Holbæk, siger Henrik Skov Kristensen.

Største angreb var på Den Franske Skole

Bedst kendt er angrebet på Shellhuset i København, hvor engelske fly ved en fejltagelse kom til at kaste en del af bombeladningerne ved Den Franske Skole på Frederiksberg. 86 børn og 18 voksne blev dræbt ved angrebet.

Her var der tale om en regulær fejltagelse og en forveksling af bombemål.

Mindre kendt er det amerikanske luftangreb i Sydjylland og på Vestfyn den 7. januar 1945, der kostede i alt 30 danskere livet og sårede 50.

Ved Aarup på Vestfyn gik det ud over et passagertog fyldt med civile, der ved angrebet flygtede ud over markerne og blev ofre for amerikanske jagerflys beskydninger.

Skød på alle af ren rutine

Henrik Skov Kristensen har fundet flere eksempler på angreb på danske passagertog, bryllupsselskaber og lignende episoder, hvor der er sket fejltagelser. Og det til trods for, at der under krigen var en stående ordre om, at de vestallierede piloter ikke måtte angribe eksempelvis passagertog.

Når det alligevel skete, blev målene ofte beskrevet som godstog i piloternes logbøger.

- Om der var tale om bevidste fordrejninger er svært at afgøre, siger Henrik Skov Kristensen.

Han hælder til den antagelse, at det snarere var vane og rutine, der blev afgørende for, at nogle civile danskere blev ofre for de vestallierede maskinkanoner.

- Piloterne skød på alt og alle, fordi det var de vant til fra togterne over Tyskland, og danske passagerer, der flygtede ud af et tog, der var under beskydning, kunne måske forveksles med tyske soldater, siger Henrik Skov Kristensen.

Angrebet i Esbjerg

Et andet tragisk eksempel fandt sted den 27. august 1944. Her var 60 amerikanske bombefly eskorteret af lige så mange jagere på vej til Berlin for at smide bombelasten.

Men da vejret var dårligt over Berlin, blev styrken bedt om at vende om og på tilbagevejen angribe Esbjerg Flyveplads, der var kontrolleret af tyskerne. Det var en såkaldt "target of opportunity"-mission, der gik ud på at bombeflyene skulle smide deres last over flyvepladsen.

- Imens skulle jagerflyene sprede sig over landskabet og skyde på alt, der kunne anses for at være en trussel mod bombeflyene, og det gjorde de effektivt. Der blev skudt på civile tog og alt, der rullede i et større område af Jylland, siger Henrik Skov Kristensen.

15 civile danskere blev dræbt ved angrebet i august 1944 og 14 såret. Men der blev ikke gjort noget særligt ud af angrebene fra de danske myndigheders side.

Det var ikke velset at kritisere fejltagelserne.

- De allierede blev anset for at være danskerenes befriere, og det var jo sådan set også rigtigt nok, siger Henrik Skov Kristensen.