Mange flere modstandsfolk end hidtil antaget

Den danske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig var markant større, end man hidtil har troet, viser ny undersøgelse.

Hvor stor var den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig egentlig?

Det spørgsmål har historikere været uenige om i årtier, og nu bidrager en ny undersøgelse til den debat, skriver Weekendavisen.

85.000 modstandsfolk registreret

Frihedsmuseet har nemlig færdiggjort en fire år lang undersøgelse, og den viser, at der var markant flere med i den danske modstandsbevægelse, end man hidtil har troet.

- I alt har vi indtastet 85.000 personer i databasen, og det er et overraskende stort tal og næsten en fordobling i forhold til det antal, som historikerne hidtil har anset for at være modstandsbevægelsen maksimale størrelse ved slutningen af krigen, siger Frihedsmuseets leder, Esben Kjeldbæk, til Weekendavisen.

Historikere: Kun 2000 rigtige frihedskæmpere

De 85.000 modstandsfolk skal ses i forhold til det befolkningstal på 4 millioner, som Danmark havde i 1940érne.

- Det er jo en begrænset del af befolkningen. Men det er betydelig mere, end mange af de talstørrelser, der bliver sat på frihedskampen, siger Esben Kjeldbæk, og påpeger, at der i dag findes flere seriøse historikere, som mener, der reelt kun var 2000 rigtige frihedskæmpere i Danmark under 2. Verdenskrig. Et tal han altså ikke mener holder.

Mange fanger ikke talt med tidligere

Frihedsmuseets markante opskrivning af antallet af modstandsfolk skyldes blandt andet, at man har registreret 20.000 navne, som ikke før har været talt med.

Det gælder blandt andre internerede i Frøslevlejren, samt fanger i tyske kz-lejre og fængslede og dræbte.

Flere historikere har de seneste årtier afskrevet de titusinder af danskere som meldte sig til modstandsbevægelsen i krigens sidste dage, fordi de, ifølge historikerne, godt kunne se, at de kunne betale sig.

Folk meldte sig til en slutkamp

Men på Frihedsmuseet ryster historiker og medforfatter til undersøgelsen, Jakob Sørensen, på hovedet af den konklusion.

- De folk meldte sig faktisk til en slutkamp om Danmark, og de meldte sig på baggrund af erfaringer fra Frankrig og Holland, hvor der havde været hårde kamphandlinger. Nu formede det sig sådan i Danmark, at der ikke kom en slutkamp, så i stedet var der mange som overgik til vagttjeneste. Men realiteten var, at de meldte sig til en krig og var forberedt på det, fortæller Jakob Sørensen

Facebook
Twitter