Manuskriptforfatter Mogens Rukov er død

Den mangeårige leder af Filmskolens manuskriptuddannelse, som også havde en finger med i "Festen", blev 72 år.

Manuskriptforfatter Mogens Rukov og grundlægger af Filmskolens manuskriptlinje er død i en alder af 72 år. (Foto: christian Als © Scanpix)

En stor figur i dansk film er død.

Manuskriptforfatteren Mogens Rukov, som grundlagde Filmskolens manuskriptuddannelse, og stod i spidsen for den gennem tre årtier, er gået bort i en alder af 72 år, skriver Politiken.

Arbejdet på Filmskolen har gjort Rukov til en institution i dansk film. Men han har også en finger med i spillet i arbejdet med adskillige

milepæle
i dansk film.

Især i 1990'ernes internationale gennembrud med Dogmefilmene var Rukov en ikke særlig offentligt synlig, men alligevel allestedsnærværende figur.

Han skrev manuskriptet til bølgens første og mest succesfulde film "Festen" (1998) sammen med sin tidligere elev Thomas Vinterberg. Vinterberg instruerede også filmen, som vandt Juryens Specialpris på filmfestivalen i

Cannes
.

Grundlagde manuskript-linje

Rukov var desuden manuskriptkonsulent på Lars von Triers "Idioterne" (1998), Søren Kragh-Jakobsens "Mifunes Sidste Sang" (1999) og Ole Christian Madsens "En Kærlighedshistorie" (2001), som alle er optaget efter de autencitetsskabende regler.

Også Per Flys populære film "Arven" (2003) og "Drabet" (2005) havde Rukov som

medforfatter
.

Han lev ansat i 1974 på Filmskolen. Dengang havde skolen ingen mauskriptlinje, men den blev siden grundlagt med Rukov blandt

bagmændene
, og han var leder frem til 2008.

Rukov efterlader sig fire børn og konen Vibeke Tøjner, som er billedkunstner. De to blev gift i 2010.

/ritzau/

Facebook
Twitter