Marco Evaristti anholdt på Mont Blanc

Den danske kunstner Marco Evaristti er blevet anholdt på Mont Blanc i Frankrig. Politiet frygtede, at han ville i gang med at farve bjerget rødt og overraskede danskeren fra en helikopter.

Den danske multikunstner Marco Evaristti er blevet anholdt på bjerget Mont Blanc i Frankrig.Det skete i formiddag omkring klokken elleve, fordi det franske politi var bange for, at Evaristti skulle hælde rød maling ud på bjerget. Noget, som han tidligere har præsteret med et isbjerg i Grønland. Overrasket af helikopterSammen med ham på Mont Blanc var blandt andre journalist Henrik Kellberg, der er i gang med at lave en tv-udsendelse til DR om Evaristtis projekt på bjerget.

- Der sker simpelthen det, at der kommer en gul helikopter flyvende ind, og det er altså politiet. Ud af den hopper der to betjente, som anholder Marco Evaristti på stedet og tager ham med, fortæller Henrik Kellberg til DR Kultur. 24 timer bag tremmerNu er kunstneren så varetægtsfængslet i 24 timer, fortalte Henrik Kellberg DR Kultur over en mobiltelefon, inden han sammen med det resterende hold gik ned af bjerget. Marco Evaristti havde dog, ifølge Henrik Kellberg, ikke tænkt sig at male bjerget rødt. I stedet var det tanken, at han skulle bygge et lille hus på et stort rødt tæppe og derefter oprette en stat på husets grund, hvor folk så kunne søge om statsborgerskab.Rød underskriftDet, der til gengæld har udløst dagens anholdelse, er, at Evaristti for et halvt år siden har udtalt, at han ville bruge maling.- Det gjorde han sikkert for at tage en føling på, hvad de i Frankrig ville sige til, at han brugte rød maling. Det tog de meget ilde op dengang og altså også nu, siger Henrik Kellberg.Marco Evaristti havde nemlig taget en lille flaske maling med sig, så han kunne skrive det kommende værk under med rødt. - Den prøvede han lige af på en lille bjerg top i går og det var nok til at give politiet en grund til at skride ind, siger Henrik Kellberg til DR Kultur.

Facebook
Twitter