Som dronning af Danmark har man ikke så få royale pligter.
Pligterne er som regel yderst officielle og formelle og består for eksempel både af at klippe bånd til indvielser, agere vært ved statsbesøg, repræsentere Danmark i det store udland, deltage i fine middagsselskaber og tale til danskerne hvert år på nytårsaften.
Sådan har det været for dronning Margrethe igennem størstedelen af hendes nu 80 år lange liv.
Men dronningen har gennem tiden også haft tid til at dyrke sine egne sysler: Hun har malet, klippet og klistret til den store guldmedalje – og hendes kunst er blevet udstillet et hav af gange.
I et nyt program på DR1 kommer vi tæt på dronningen i hendes kreative frirum, hvor hun langt fra sine officielle pligter fordyber sig i den kunstneriske proces.
- Det er en vidunderlig ting at have muligheden for at lave noget ud over det, man har pligt til at lave. Det er dejligt at have et område, hvor jeg kan være mig selv i en større grad end i så mange andre sammenhænge, fortæller dronningen i introen til programmet.
Hun lufter også nogle af de tanker, hun selv gør sig om sit kunstneriske virke.
- Det var først, lige før jeg blev omkring de 30, at jeg ikke kunne holde det tilbage. Jeg opdagede, at det var en grundlæggende nødvendighed for mig at udtrykke mig kunstnerisk.
Her på dr.dk har vi i anledning af dronning Margrethes 80-års fødselsdag kigget nærmere på nogle af hendes kreative projekter, der er værd at bide mærke i.
Illustrerede Ringenes Herre-trilogien under dæknavn
I 1977 kom der en ny udgave af J.R.R. Tolkiens fantasytrilogi Ringenes Herre på markedet. Bøgerne var rigt illustreret med 70 drømmende illustrationer, der passer til bøgernes eventyrlige univers.
Bag illustrationerne stod dronning Margrethe, men det var der ikke umiddelbart nogen, der vidste til at begynde med. Hun lavede nemlig illustrationerne under pseudonymet Ingahild Grathmer.
Dronningen fortsatte med at illustrere bøger under dæknavnet Ingahild Grathmer i nogle år efter Ringenes Herre. I 1979 var det 'Historierne om Regnar Lodbrog', hun satte streger til, og i 1982 var det bogen 'Bjarkemål'.
Dronning Margrethe har i et interview med Berlingske fortalt, at det rent faktisk var på grund af Ringenes Herre, at hun begyndte at male igen.
- Da jeg som cirka 30-årig læste 'Ringenes Herre', skete der noget, ja. Jeg var meget optaget af bogen, fordi den var skrevet i nutiden, men dybt forankret i det fantastiske. Det var en bog, der virkelig satte noget i gang, og jeg havde et stærkt behov for at gøre det, jeg læste, synligt for mig selv, fortalte hun tilbage i 2010, hvor interviewet blev lavet.
Har haft et eventyrligt samarbejde med musikeren Oh Land
Dronning Margrethe har et hjerte, der banker for teatret. Ikke mindst for balletten. Og ud over at hun selv har været en aktiv danser i sin fritid igennem mange år, så har hun også stået bag kostumer og scenografi til flere balletopførelser.
I 1991 lavede hun kostumer og scenografi til den danske nationalballet ’Et Folkesagn’ af August Bournonville på Det Kongelige Teater. Det er en eventyrlig historie om elvere, trolde og et menneskebarn, der bliver ombyttet med et troldebarn.
Og de eventyrlige forestillinger er en genganger i dronningens kreative portefølje.
Hendes seneste ballet-projekt blev lavet i samarbejde med musikeren Nanna Øland Fabricius, der går under kunstnernavnet Oh Land. Her var det en nyfortolkning af balletten 'Snedronningen' efter H.C. Andersens eventyr af samme navn. Balletten blev opført i Tivoli i 2019 med dronningens kostumer og scenografi og musik af Nanna Øland Fabricius.
'Snedronningen' var desuden dronningens og musikerens fælles balletprojekt nummer to. I 2018 arbejdede de sammen på balletten ’Askepot’, der også blev opført i Tivoli.
Laver vild klippe-klistre kunst
Siden hun var barn, har dronning Margrethe været glad for at klippe og klistre. Hun er især glad for at lave den særlige slags klippe-klistre-kunst, som hedder 'decoupage'.
Decoupage er en særlig form for dekoration eller udsmykning, hvor et objekt – for eksempel en æske – påklæbes farvet eller illustreret papir eller andre former for udklip i forskellige kombinationer for at skabe et helt særligt udtryk. Decoupage kan på den måde skabe en helt særlig dybde eller et helt særligt perspektiv.
Sine første decoupager lavede dronningen ud af auktionskataloger fra de gamle auktionshuse Christie's og Sotheby's, hvor hun klistrede udklip på først æsker og siden papirkurve.
I 2009 kom dronningens decoupager på det store lærred, da hun stod for scenografien til filmatiseringen af H.C. Andersens eventyr 'De vilde svaner', der blev instrueret af Ghita Nørby. Her blev decoupagerne lavet på ovale plader, og dronningen lavede 43 forskellige decoupager til brug i filmen.