Mary Consolata kalder sig afro-dansker: Det værste er at blive kaldt neger

Der er en god blanding af dansk julemad og ugandiske jokes i Mary Consolata Namagambe, der kom til Danmark som 9-årig

Hun elsker dansk julemad, dansk sommer og jordbær med fløde – og så kan hun ikke lide uventede gæster, når man skal spise og ikke har købt ind til gæster.

27-årige Mary Consolata Namagambe føler sig med andre ord rigtig dansk på mange måder.

Men på den anden side er der udseendet, der er tydeligt afrikansk, der er den ugandiske kultur og de ugandiske jokes.

- Jeg definerer mig selv som afro-dansker, fortæller hun til Sausan Kanaan Berg, der har taget hende med på en køretur i P1-programmet Sausan Island for at høre, hvordan det er at bo i Danmark, når man er sort afrikaner.

- Danmark er en del af mig og Danmark har formet mig til at være den kvinde jeg er i dag.

Danmark er mulighedernes land

Mary er født i Uganda, men kom til Danmark som 9-årig, fordi hendes forældre gerne ville give hende og hendes tre søskende et liv med job og uddannelse.

Mary har da også både fået sig en uddannelse som jurist og skabt sig et job i organisationen UVU, hvor unge med anden etnisk baggrund end dansk vejleder udlændinge i forhold til uddannelse.

- Jeg tror, det bedste ved Danmark er, at her giver man mig lov til at være 100 procent Mary, siger hun.

- Hvis jeg ønsker mig noget eller drømmer om noget, så kan det også gå i opfyldelse, hvis jeg arbejder hårdt for det. Ligegyldigt hvilken baggrund du har, ligegyldigt hvilke forældre du har, om de er uddannet eller ikke uddannet, så kan du blive jurist.

Årh hold op – du er så dansk!

Danskheden sidder ikke bare i glæden ved maden og den danske sommer. Det er også noget, hun bliver drillet med, når hun ikke kan rumme, at hendes mor inviterer en uventet gæst til at spise med. ”Vi har jo ikke købt ind til ham”, er hendes første indskydelse.

- Så kigger hun på mig og siger ”Åh, hold op med det der. Du er så dansk. Selvfølgelig kan han spise med. ” Så det er sådan noget vi joker med. Hvis du ikke har ringet og sagt, at du skal spise med, så er der ikke mad til dig, hvor i Uganda, så er der mad til alle.

Når hun er på ferie i Uganda, bemærker de også, at hun er dansker, når hun åbner munden.

- Eller hvis nogen fortæller mig, at jeg har for kort kjole på og jeg siger til dem; ”Du skal ikke forveksle mine lår med min hjerne”. Det er jo noget, jeg siger, fordi jeg er herfra, fordi jeg er opvokset med, at mit udseende ikke skal beskrive, om jeg er klog eller dum eller, hvilke ambitioner jeg har.

Ugandere blegede huden

Det med udseendet er noget, der har fyldt i Marys liv lige siden skoletiden i Uganda.

Her var en pige, der var meget lysere i huden end Mary, og alle drengene var vilde med hende.

Samtidig begyndte det at blive trendy for kvinder at blege huden, så den blev helt lys. Mary kunne ikke forstå, at hendes mor ikke ville gøre det samme, som hendes veninder gjorde og som gjorde mænd helt vilde.

- Så jeg spurgte min mor, og hun kiggede på mig og sagde ”Jamen, jeg er jo skabt sådan her. Jeg skal jo ikke ændre mig selv. Jeg er fin som jeg er.”

Blev bevidst om skønhedsidealet

Da hun landede i Kastrup lufthavn, var det overvældende at se alle de hvide mennesker på én gang. Hun løb begejstret rundt og vinkede til alle og sagde ”Hej muzungu”, der er ugandisk for hvide mennesker.

I skolen var det da også udseendet, der i starten fascinerede både hende og kammeraterne. De syntes, at det var spændende at røre ved hendes hud og hendes afrohår.

Det generede hende ikke, for hun syntes også, det var sjovt at røre ved dem.

- Jeg havde jo aldrig nogensinde rørt ved blond hår eller så langt hår i mit liv. Men også denne her hudfarve, som jeg altid har set på afstand, og som jeg altid beundrede, fortæller hun.

Hun lærte dog hurtigt, at hendes mørke hud ikke var skønhedsidealet og kunne godt blive ked af det, når hun med veninderne købte Vi Unge og der ikke var nogen makeup-guide, der passede til hendes hudfarve.

Slavehandlere brugte ordet neger

Men værst har det været, når folk har kaldt hende neger. Det har hun oplevet gennem hele opvæksten i Danmark. Både i skolen, i gymnasiet og på universitetet – og i dag.

Det har taget hende mange år, at turde sige fra.

- Det tog mig mange år at kunne sige ”Du skal ikke kalde mig neger”. Men også at fortælle folk, hvorfor de ikke skulle kalde mig neger. At det her ord blev brugt på slaver, at danske slavehandlere kaldte folk som mig for negere.

Ordet neger har intet med nationalitet eller tilhørsforhold til et kontinent at gøre, siger hun.

- For mig er det her ord blevet brugt til at dehumanisere brune mennesker, der ligner mig. Det er blevet brugt til, at du og jeg ikke er lige, fordi jeg har for meget melanin i min hudfarve. Så på ingen måder kan dette ord være neutralt i mit ordforråd.

Facebook
Twitter