Mary og Frederik er ankommet

DR's Koncerthuset har fået fint besøg. Både dronning Margrethe og prins Henrik og kronprinsparret er kommet. De har allerede hørt deres første musik i det nye hus.

De kongelige er i huset. DR's Koncerthuset, hvor festen er i gang.

Først ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der begge blev badet i blitzlys.

Kort efter kom turen til landets regent dronning Margrethe og prins Henrik, der blev modtaget af DRs Pigekor, som sang Den danske sang er en ung blond pige under ledelse af Michael Bojesen.

De kongelige satte kurs direkte mod Studie 4 med bestyrelsesformand Michael Christiansen som guide. Her ventede DR's Spirekor og børnekor, der sang Hist, hvor vejen slår et bugt.

På forreste række sad de fire kongelige.

Parrene skilles

Herefter gik Frederik og Mary mod Studie 2, hvor Dúné byder på tre kvarters rytmisk musik.

Regentparret derimod valgte Studie 3, hvor DR BigBandet og Etta Cameron underholdt.

Klokken 8 begynder gallakoncerten i Koncertsalen.

Inden da spiller Lars H.U.G. med DR Underholdningsorkestret i Studie 2 fra klokken syv.

  • Dronning Margrethe og prins Henrik flankeres ved deres ankomst af Kenneth Plummer og Michael Christiansen.
  • En stolt Michael Christiansen med dronningen og prinsgemalen i Koncerthuset
  • Frederik og Mary hvisker, mens fotograferne klikker løs.
  • Generaldirketøren tager imod Frederik og Mary, der kigger betaget på DR's Pigekor
  • Frederik og Mary træder deres første skridt i Koncerthuset
  • Kronprinseparret ankommer til Koncerthuset (Foto: Petter Åttingsberg © DR)
  • Dronningen træder ind i Koncerthuset (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)
  • Dronningen ankommer til Koncerthuset. Hun ledsages af Michael Christiansen, mens prins Henrik går bag de to. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)
  • Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tages imod af og DR's generaldirektør Kenneth Plummer (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)
  • Prins Joachim og prinsesse Marie ankommer til Koncerthuset (Foto: Petter Åttingsberg © DR)
  • Prinsesse Benedicte ankommer til Koncerthuset (Foto: Petter Åttingsberg © DR)
  • Den kongelige familie ankommer til kongelogen (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)
  • Den kongelige familie samlet i kongelogen (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)
1 / 13