Pressenævnet meddelte torsdag morgen, at det ikke behandler klagen fra syv personer, der mener, de er blevet krænket i forbindelse med Se og Hørs brug af fortrolige oplysninger fra en betalt kilde.

Brian Werner Larsen, der er advokat for de syv klagere, havde helst set, at Pressenævnet havde behandlet sagen, der udover de krænkende artikler også går på, hvordan Se og Hør har fremskaffet oplysningerne ved hjælp af den såkaldte tys-tys-kilde.

- Det er Pressenævnets vurdering. Men sagen viser, at der er grundlag for at regulere systemet, siger han og peger på brugen af betalte kilder.

Ønsker at pressen ransager sig selvDerfor glæder Brian Werner Larsen sig over, at nævnet selv påpeger, at det etiske i at betale kilder, nu bør diskuteres.

- Mit ønske er, at pressen ransager sig selv og undersøger, om der skal reguleres på de presseetiske regler, hvor man betaler for sine kilder. Det er ikke en ønskelig situation, hvis det for pressen vejer tungere at tilbyde betaling til en kilde for at formidle nyheder end det gør, at nyheden er korrekt og fremskaffet på retmæssig vis, siger han.

Vil have længere klagefrist

Samtidig håber Brian Werner Larsen, at der oven på Pressenævnets beslutning vil komme en diskussion om, hvorvidt klagere kan få bedre mulighed for at klage til Pressenævnet i forhold til selve metoden, hvorpå kilden er skaffet, på trods af en overskredet klagefrist.

En af årsagerne til, at Pressenævnet har afvist Se og Hør-sagen skyldes nemlig, at der i sagen er "forløbet længere tid, siden klagefristen udløb", som der står i kendelsen.

Problemet er ifølge Brian Werner Larsen, at de syv klagere ikke har haft kendskab til Se og Hørs metoder i god nok tid til at kunne opfylde Pressenævnets krav om, at klage skal være afleveret senest 12 uger, efter den kritiserede artikel har været publiceret.

Se og Hør-skandalen blev først kendt i april måned, men handlede om artikler, der lå flere år tilbage.

Pressenævn har ikke oplysninger nok om Se og Hørs metoder

Vibeke Borberg, der er forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener ikke, at man skal lægge for meget i, at Pressenævnet afviser at behandle klagen.

- Hovedbegrundelsen for Pressenævnets afvisning af klagen er, at klagefristen er overskredet, så nævnet har slet ikke taget stilling til, om der er hold i klagen. Der ligger heller ikke nogen tilkendegivelse fra Pressenævnet om, at der ikke er grund til at behandle klagen. Nævnet vil bare ikke gøre det af egen drift, siger hun.

Nævnet kan ellers godt tage sagen op af egen drift, men det mener nævnet altså ikke, man kan i denne sag. Grunden til det er, at man ikke har nok oplysninger om Se og Hørs metoder, mener Pressenævnet.

Mindes ikke så direkte en opfordring

Til gengæld hører det til sjældenheder, at Pressenævnet kommer med en så direkte opfordring til, at man i den danske pressestand drøfter, om der skal være regler om betalte kilder.

- Jeg kan ikke mindes, at jeg har set så direkte en opfordring fra Pressenævnet, men de træder også på et ømt punkt, for der er jo ingen presseetiske regler om betalte kilder. Det er et af de punkter, der ofte hives frem - fordi betaling af kilder betragtes som en kontroversiel metode, siger Vibeke Borberg.

Iben Hjejle ønsker ikke at kommentere sagen

Og det kan blive nødvendigt for pressen at rykke på det, for ellers træder politikerne til, vurderer Vibeke Borberg. En arbejdsgruppe under Folketingets Kulturudvalg overvejer for tiden de etiske og moralske spørgsmål ved brugen af betalte kilder.

- Hvis ikke pressen selv sætter nogle regler for betalte kilder, så risikerer man, at de to udvalg på Christiansborg træder til - og hvis det er politikerne og ikke pressen selv, der sætter reglerne, så bliver resultatet lovgivning og ikke presseetiske regler, siger Vibeke Borberg.

DR Kultur har talt med Iben Hjejle, som er en af de syv klagere, men hun og de øvrige klagere ønsker ikke at udtale sig om sagen, da den stadig politiefterforskes.